Årets 37. sejr til Victor Rosleff
Victor Rosleff havde blot en enkelt køretur på Jægersro her til aften, og den blev forvaltet på bedst mulige måde.
To sejre i torsdag, én sejr i fredag og én sejr i lørdags, var facit for Victor Rosleff inden løbene i aften på Jægersro.
Danskeren havde blot et enkelt skud i bøssen. Det var med Ola Karlsson-trænede Digital Indy fra spidsvolten.
Det blev sejr for Victor Rosleff, der akkurat strøg forbi til sejr på de sidste meter i 1.15,4/3140 m. Volte til 35.000 skr.
De kommende to dage er Rosleff også i sulkyen. I morgen på Åby, mens turen på torsdag går til Halmstad.
Den bedste sæson
1998-fødte Victor Rosleff er med dagens sejr oppe på 37 sejre i år, og det er den bedste sæson nogensinde for danskeren.
De to senere år har Rosleff også været en del på vinderpladsen, hvor det begge blev til 24 førstepladser.
Rent indtjeningsmæssigt har 2021 også været det bedste år for Victor Rosleff. Med 3.402.795 skr. indkørt. De sidste fire år:
2021: 37 sejre i 390 starter – 3.402.795 skr. indkørt
2020: 24 sejre i 267 starter – 2.559.950 skr. indkørt
2019: 24 sejre i 214 starter – 1.689.986 skr. indkørt
2018: To sejre i 17 starter – 47.400 skr. indkørt
Foto – Lars B. Persson






