Torben Hovgaard rundede 200.000 kr.
Torben Hovgaard er en fantastisk dygtig travmand, der gennem mange år har formået at føre mange fine heste frem. I flæng kan man nævne Commit Boom Bay og Stoletheshow.
Torben Hovgaard har allerede høstet store triumfer som opdrætter af Commit Boom Bay og den norske Stoletheshow vandt Norskt Trav-Kriterium. En hest, der er ført frem af netop Torben Hovgaard.
I dag rundede staldens heste 200.000 kr. da Preben og Frank Sørensen opdrættede Hovita sejrede i Jydsk 2-årings Grand Prix Consolation 2021. En sejr, der lover godt fremadrettet.
Frank og Preben Sørensen medbragte sidste år Hovita på den danske derbyauktion, hvor Torben Hovgaard handlede hoppen for 35.000. kr. En handel, man nok i dag ikke er ked af.
Hovita er efter hoppen Ovita Bork (Adams Hall), der selv indløb 293.749 kr. i karrieren. Hun satte rekord 1.12,8 som vinder på Åby. Det skete med Flemming Jensen i sulkyen.
I avlen er Hovita hendes først startende afkom.
Ovita Bork er selv efter Frederikke Bork, som er mor til europamesteren Tano Bork, der indløb 2 millioner kroner i karrieren. Frederikke Bork er også mor til Pondus Bork, Santana Bork med flere.
Nu kan Torben Hovgaard have endnu en fin traver i hans varetægt i form af Hovita.
Foto af Burt Seeger.
–




