Optakt – Lunden
Næste søndag afvikles Dansk Trav Kriterium. Forinden har Charlottenlund Travbane en løbsdag med ni løb.
Der skal gå med galt, hvis Steen Juul ikke skal sikre sig endnu et championat til samlingen på Charlottenlund Travbane.
Den mangedobbelte Lunden-champion er førende med 36 sejre inden fredagens løb, med et godt stykke ned til konkurrenterne.
Ken Ecce indtager andenpladsen med 23 sejre, mens René Kjær følger tæt på med 21 sejre i denne sæson på Lunden.
Alle tre kuske er med i programmet. Ken Ecce med fem køreture, René Kjær har fire, mens Steen Juul er i sulkyen tre gange.
Spænding om de øvrige championater
Kamilla Plambech er førende blandt amatørkuskene med en andenplads mere end Steffen Christiansen. Begge med fire sejre.
Steffen Christiansen har mulighed for at overtage føringen, da han er favorit med Baloo Ice i eftermiddagens 7. Løb.
Desuden skal Steffen Christiansen også køre M T Luckytouandme i 9. Løb, mens Kamilla Plambech slet ikke er til start.
Mere fire andenpladser mod nul, er Nicklas Korfitsen i front hos jockeyerne med tre sejre. Samme antal som Hussein Kassir.
Der bliver dog ikke rørt ved den stilling, idet ingen af de to jockeyer er at finde på startlisten til dagens løb.
Der er en enkelt ændring til dagens løb, idet 6 Magic Heart i 3. Løb ikke er blev klar til dagens start på Lunden.
Et baneprogram til løbene kan findes her.
Foto af Burt Seeger






