Kan Inga og Per Bruhn gøre det igen
Nogle af de mest trofaste hesteejere i dansk travsport er ægteparret Inga & Per Bruhn, der gennem et langt travliv både har ageret som opdrætter, hesteejere og aktiv.
Talrige er de heste, som Inga og Per Bruhn har ført frem og bl.a. er de opdrættere af derbyvinderen 1985, Hawkeye. Per og Inga Bruhn har mange flere fine heste og nævnes i den sammenhæng skal også sejrshesten Buffalo Sølvtoft med 53 sejre i karrieren.
Inga Bruhn hjalp til hos mange forskellige trænere, bl.a. Mark Ingdam, Walther Kaiser-Hansen og Leif Løfgren, og hun har også hjulpet med galophestene på Klampenborg Galopbane.
Inga Bruhn (dengang Krieger), var også en af de første kvinder til at deltage i ridetravløb. I dag nyder Per og Inga Bruhn fortsat travsporten her mange år efter som opdrætter og hesteejere.

Figaro Sølvtop i Dansk Trav Derby
Inga og Per Bruhns opdræt Figaro Sølvtop (Ens Snapshot), med Rene Kjær som træner, har også en dansk moderlinje, der går en del år tilbage. Dog ikke 100 år men ”kun” 65 år.
Vi starter med Figaros moder, Indiana Sølvtop (Buckfinder), der er faldet efter Shane T Hanover-hoppen Alaska Sølvtop, født 1993. Oldemor til Figaro Sølvtop er Pay Dirt-hoppen Kansas Sølvtop, født 1983. Næste led er den skimlede hoppe C Sølvtop (Frosty Hanover), der er efter Menorca(Demon Foote), født 1966. og mor til ikke mindre end 15 afkom, herunder derbytoeren og avlshingsten Vokal N. Her stopper så den danske hoppelinje hos Figaro Sølvtop, da Menorca er efter den norske hoppe Pensa, født 1956.
Samme Vokal N blev også far til derbyvinderen Hawkeye, opdrættet af netop Inga og Per Bruhn, så måske det er tid til endnu en opdrættersejr – og for første gang en derbysejr som ejer, for ægteparret Bruhn, der har opdrættet op imod 40 ”Sølvtop-heste gennem tiderne.
Inga og Per Bruhn har været med i mange år i travsporten. Figaro Sølvtop er deres tredje opdræt med fornavnet Figaro!
I dag gælder det Dansk Trav Derby for Inga og Per Bruhn.
Fotos af Burt Seeger.






