9. løb: Go On Gardenia efter tidlig føring
Grand Circle 3-års Hoppechampion-vinderen Go On Gardenia (Great Challenger) vandt for sin træner og medejer Knud Mønster.
Anton Andreasen-opdrættede Go On Gardenia har været en god investering, siden den blev købt på Aalborg-auktionen i 2019.
Løbet
Fra start kunne Glorius Rain tage spidsen for Johan Untersteiner, og ekvipagen åbnede de første 500 meter efter 14,0.
Go On Gardenia kom godt igennem fra anden række, og allerede efter 550 meter overtog den, da Glorius Rain galoperede.
Knud Mønster fik dæmpet tempoet en smule den første kilometer, der blev afviklet efter 14,6 med M T Ravishing udvendigt.
Go On Gardenia viste sig stærkest til slut og sejrede i 1:15,0/2000 m. Auto foran Gala Bella og Gin Flame.
– Jeg kom godt igennem, og så var det bare at satse, udtalte Knud Mønster til Fast Tracks Søren Aaen efter sejren.

Ejer: Expressbud, B. Nissen & K. Mønster
Opdrætter: Anton Andreasen
Træner: Knud Mønster
Præmie: 50.000 kr.
Se løbet her
Hør vinderinterviewet her
Fotos af Burt Seeger







