Tab for dansk travsport
I sidste uge blev Travet.dk bekendt med, at en af dansk travsport unge trænertalenter Mads Hviid Nielsen stopper trænerkarrieren for at prøve lykken i USA. I går bekræftede Mads Hviid Nielsen overfor Travet.dk at rygterne var sande, og samtidig fik vi to heste på salgsmenuen.
“Jeg skal over til Kasper Foget og arbejde samme sted som ham, kunne Mads Hviid Nielsen fortælle. Dermed er et endnu et stort talent tabt for dansk travsport de kommende år.”
Mads Hviid Nielsen startede op d. 1. august 2019 som ny træner i Aalborg, og siden gik turen til Skive. I hans trænerperiode formåede Mads Hviid Nielsen at kvalificere heste til Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix og Jydsk 4-årings Grand Prix.
Det lykkedes ligeledes at kvalificere Epos Østervang til Dansk Trav Derby og Elvira Damgård til Dansk Hoppe Derby. Det er ikke hverdagskost, at unge nye trænere kvalificerer heste til både Dansk Hoppe Derby og Dansk Trav Derby, men det formåede Mads Hviid Nielsen.
Sm kusk har Mads Hviid Nielsen vundet Dansk Hoppe Kriterium med Dicte Skovsende for år tilbage. Det er blevet til V75 sejre i det svenske og den svenske løbsserie Guldklokken, har Mads Hviid Nielsen også vundet.

Hesselborg Foto
Kedelig udvikling
Nu er et af Danmarks yngste trænernavne tabt for dansk travsport i en årrække. Dansk travsport mister dermed en af de unge mennesker, som skulle have været med til at bidrage til dansk travsport mange år fremadrettet.
Her på Travet.dk har vi gennem flere år nydt godt af Mads Hviid Nielsen. En sympatisk, målrettet, ambitiøs og en mand med sine klare holdninger til mange ting i dansk travsport.
En af disse holdninger udtrykte Mads Hviid Nielsen på Travet.dk.
– Dansk Travsport vil gerne læne sig op ad Svensk Travsport på nogle punkter, mens vi på andre punkter halter langt bagefter. Når man er rundt på de danske baner, så kommer vi til møgbeskidte bokse og nogle baner, der er totalt værdiløse at køre løb på.
– Vi kører om latterlige præmiesummer, og så er der løbsreglementet, som bare er DTC i en nøddeskal. Hvis bare de ville bruge mindre tid på at jagte og dunke de aktive, så burde de i stedet arbejde for at forbedre forholdene for de aktive og sporten som helhed.
– Det er vigtigere at tage nogen for doping i stedet for at arbejde for at få folk på banerne, og skabe bedre rammer for sporten. Jeg mener selvfølgelig, at hvis man ikke overholder dopingreglerne, skal man selvfølgelig straffes.
– Jeg forstår ikke at der ikke sker en kontinuerlig udskiftning, så sporten kan følge med udviklingen. Nye øjne og nye input, har aldrig skadet nogen steder.

Mest til amerikanske fædre
Mads Hviid Nielsen har også været brugt i forskellige sammenhænge, og eksempelvis kunne den snart afgående Skive-træner fortælle, hvilke kriterier han kiggede efter, når han var på auktion.
– I første omgang kigger jeg på hestens eksteriør om det er noget, jeg synes om. Inden selve auktionen har jeg altid gennemgået stammerne på samtlige heste og har på denne måde dannet mig et indtryk af, hvilke heste der kunne være interessant at få med hjem.
Det er ikke sådan at jeg lægger mig fast på disse heste, som er krydset af hjemmefra. Der kan være en hest på auktionsdagen der skiller sig ud, og dette lyder måske underligt for nogen, men ser en hest klog ud, så tiltaler det mig meget.
Hvis jeg kan lide hesten, så betyder stammen på hesten mindre. Det er selvfølgelig en vurderingssag, men for mig er det vigtigt, at hesten står rigtig og hestens eksteriør er, som jeg ønsker det, forklarede Mads Hviid Nielsen.”
En hest kan være noget så flot afstammet, men hvis jeg ikke synes om individet, så er det ikke den hest, der kommer med hjem. –
Held og lykke i USA
Kasper Foget har haft stor succes i USA, og inden længe får han følgeskab af hans gode kammerat Mads Hviid Nielsen. De to unge mennesker skal arbejde sammen hos Per Engblom.
God vind skal lyde herfra til Mads Hviid Nielsen.






