Coventry Hall vinder Sprintermesteren 2021
Gordon Dahl og Steen Juul, har høstet utallige triumfer sammen. I dag kan de to tilføje endnu en til listen, da amerikanske Coventry Hall sejrede i dette års udgave af Sprintermesteren.
Coventry Hall (Cash Hall), der blev købt som åring i Lexington for 210.000 dollars, ankom kort før Jul til Stutteri Disney i Aalborg. Her gik den amerikanske 4-åring i træning hos Gordon Dahl.
Inden dagens start var det blevet til 20 starter og fire sejre. I år, har Coventry Hall rundet 900.000 kr. i karriereindtjening, og i dag kunne den starthurtige traver notere sig for yderligere 75.000 kr.
Dagens start var den fjerde siden ankomsten til Danmark.
Løbet.
Steen Juul var som ventet offensivt indstillet, og fra en perfekt udgangsposition så kunne man tage sig af spidsen. Birger Jørgensen prøvede mod fronten bag First Blood men blev svaret ud.
Det første 500 meter blev afviklet efter hastige 1.09,2.
Steen Juul lykkedes klogt og dygtigt med at dæmpe tempoet efterfølgende. De øvrige fik også bedre fat, og tempoet de første 1000 meter hed 1.12,0.
Jeppe Juel forlod inderbanen bag King Slayer, som i sin ryg fik spilfavoritten Wild West Diamant. Det var helt anderledes tempo på løbet ind i sidste sving, hvor også Bo Westergaard ledte efter angrebsplads bag Stonefire US.
Det blev et ganske seværdigt opløb, hvor Coventry Hall ned gennem opløbet kunne afvise King Slayer og så bemærkede vi en velgående First Blood på tredjepladsen.
Vindertiden blev 1.11,4/1600 m. Autostart.
Træner: Gordon Dahl
Ejer: Stutteri Disney
Opdrætter: Walnut Hall Limited
Præmie: 75.000 kr.
Se løbet her.
Arkivbillede – Når vi har dagens billedmateriale til rådighed, så skifter vi billede.



