Interessant debutant fra Jan Friis – Skal ud og lære
Skive-træner Jan Friis fylder i morgen lastbilen pænt op, når turen går mod Billund. Jan Friis medbringer fire heste og deriblandt en særdeles veludseende norsk debutant.
Da Travet.dk sidste år besøgte Jan Friis hilste vi på den nu 3-årige hoppe Maharani, der er efter Maharajah og den norske hoppe Thai Lovely. En meget veludseende hoppe, er der tale om, og en hoppe som godt selv ved, at hun har udseendet med sig.
Her på siden, er det netop Maharani, som vi flere gange har brugt som illustrations foto. Den norske hoppe ejes af Ruth J. Auran & Thore Burø Hagen, som ligeledes er ejer af de norske heste Rani Bourbon og Brightsideoflife hos Jan Friis.
Netop Rani Bourbon sejrede senest på Charlottenlund Travbane, og i morgen debuterer så ejerkredsens Maharani i Billund, efter en prøveløbsnotering på 1.22,2 med galop undervejs.

Til Travet.dk, fortæller Jan Friis:
“Den har været her siden den var plag, og har deltaget i mit koncept siden. Det er en ejerkreds, som jeg er kommet i kontakt med gennem Facebook, hvor familien så staldens gøren og laden.
I dag, har jeg tre heste for den norske familie.
Jeg håber på et godt løb i morgen, hvor hun kan lære lidt. Hun har gået 19 i rutineløb, hvor jeg ikke var helt tilfreds, og vi har skærpet hende i træningen sidenhen.”
Jeg ser frem til at starte hende i morgen, fortæller Jan Friis tirsdag formiddag.
Jan Friis starter i morgen:
Fearless To Heaven – Christian Lindhardt
Golden Eye – Birger Jørgensen
Maharani – Birger Jørgensen
Exit To Heaven – Iver Jessen.
Jan Friis driver en trænervirksomhed med 28 heste på træningslisten.
Fotos fra Travet.dks besøg hos Jan Friis sidste år.
[useful_banner_manager banners=10 count=1]







