12. løb: Cardolan Byd afgjorde
Hollandske Hugo Langeweg Jr og Jaap Van Rijn tog deres anden fælles sejr på Copenhagen Cup-dagen, da Cardolan Byd (Russel November) lukkede og slukkede.
Fra start kunne Jeppe Juel tage føringen med Euro G K, men kun for en kortere bemærkning, idet First In Line E P og Bo Westergaard kunne overtage på første langside.
Efter hastig åbning på 09,5 de første 500 meter, blev tempoet dæmpet frem mod den første kilometer til 14,7, hvor Cardolan Byd kom til at sidde som første hest i 2. spor.
Cardolan Byd var dog stærkest til slut og sejrede i 1:13,6/2000 m. Auto. Andenpladsen til godt afsluttende Fireblade, mens Farasi Surprise tog tredjepladsen.
– Min hest var stærk i dag. Det er en fin hest, sagde hollænderen Jaap van Rijn til TV2 Sport.
Ejer: Paardenpraktijk Groenveld
Opdrætter: Bert Jan van der Sluis
Træner: Hugo Langeweg Jr
Se løbet her
Se sejrsinterviewet her
Foto af Burt Seeger.







