Sådan gik det på Lunden
I dag er der afviklet sportsdag på Charlottenlund Travbane, hvor man afviklede to væddeløb.
Dagens første løb blev vundet af Bjarke Haagensen-trænede Lass Passion, der sejrede for sønnen Nikolaj Haagensen. Dagens sejr var den anden i karrieren til den årgang 2001, fødte Nicolaj Haagensen.
I 2019 tog den unge mand licens og karrierens første sejr kom i hus et år efter. Nicolaj Haagensen har i de seneste fem starter været i præmierækken, og det er samtidig blevet til to sejre.
I dag sejrede Lass Passion i tiden 1.19,4/2000 m. Volte.
Nicolaj Haagensen blev senere på dagen, også nr. fire med Sir M M.
Dagens andet løb blev vundet af anpartshesten Vakse Viggo med talentfulde Kamilla Plambech. Den talentfulde kusk vendte i dag tilbage efter sit uheld, hvor hun blev trådt på. I dag sejrede den unge kusk med Stald Bro-ejet Vakse Viggo.
Navnet stald Bro kommer efter den tidligere formand Bent Bro, og anpartsforeningen har haft flere fine heste i deres varetægt. Det var egentlig lidt en tilfældighed, at det blev Vakse Viggo som Stald Bro i sin tid investerede i.
Vakse Viggo døjede meget med halsen som ung, og måtte gennem en operation. Anpartsforeningen slog til efterfølgende, og Vakse Viggo har været et drømmekøb for Stald Bro.
Vakse Viggo kunne i dag tage sejr nr. 24 i karrieren, og sejren kom i dag i hus i tiden 1.15,9/2060 m. Volte.
Kamilla Plambech fortsætter samtidig sin fine statistik med at vinde mindst et løb om året siden licensen i 2018 kom i hus.
Arkivbillede af Kamilla Plambech.







