Sabina – Har forelsket mig i den hest
Hun har i en årrække tilhørt landets mest vindende monteryttere i Danmark, hvilket kulminerede i 2017, hvor Sabina Gammelgård blev den oftest sejrende rytter på dansk grund.
I morgen tager Sabina Gammelgård turen til Jægersro, hvor hun skal ride Maharajah-sønnen Super Marrah, som af to omgange er blevet formidlet via salgsmenuen på vores medie.
Den første start i denne disciplin rakte til en fjerdeplads på Åby, og det kunne være blevet til endnu mere fortæller Skive-rytteren.

“Han havde været 3er, hvis han ikke havde siddet fast i sidste sving, så jeg var meget tilfreds med ham. Jeg har tabt min hjerne til denne hest, og mit indtryk af hesten, er at han forsøger det bedste han kan.
Jeg føler at jeg faktisk har fundet ud af, hvordan tingene skal gøres nu. Han er gået lige i mit hjertekammer, og jeg troede faktisk ikke, at jeg skulle blive så glad for en hest igen, uddyber Sabina Gammelgård.
“Han har fået lidt mere krop, og jeg synes han er inde i en positiv udvikling. Jeg mødte hestens tidligere oppasser på Åby, og hun fortalte mig lidt om karriereforløbet med ham.
Jeg har fået halvdelen af ham i julegave, og jeg er fantastisk glad for den gestus. Han har trænet godt op til starten i morgen, og det er klart at jeg ikke tager en karantæne for sjov skyld.
I min optik skal han være en triochance, men hvis alt lykkes, så må man ikke glemme ham helt. Han er vel en af flere, der kan vinde et løb som i morgen.
Han bedste egenskaber er at man ikke mærker, hvor hurtigt han egentlig løber. Han er i min verden en meget ærlig hest, og som jeg var inde på tidligere, så gør hvad han kan.
Han er blevet meget roligere og i min optik er han mægtig hest, afrunder Sabina Gammelgård.”
Tags: Monté






