Zaffiro Jet er et glansbillede
Knud Erik Ravn, Stald Cowboyland ejer den italienske 3-åring, Zaffiro Jet sammen med Toniatti-familien.
Zaffiro Jet (Wishing Stone) er i træning hos Bo Westergaard, og Aalborg-træneren sender i morgen den billedskønne 11-Traver til start i Liga 2 finalen på hjemmebanen.
Zaffiro Jet rundede i sidste måned den halve million i karriereindtjening, og står aktuelt noteret for 17 sejre i 37 starter.
Om morgendagens start
– Zaffiro Jet tabte vel lodtrækningen til den på papiret værste modstander. Havde den haft spor indvendigt for Aros Line, havde jeg troet på reel vinderchance.
Nu afgøres det vel af om hesten er hurtig nok til at tage en længde på Flemmings hest. Det er den vel ikke, men jeg må forsøge køre for det, da det er den eneste mulighed for at slå den. Og hvis ikke det bliver spids? Så har hesten vel alligevel en fornuftig triochance.
Den har været slettet fra en start. Hvad var baggrunden?
Den var slettet fra en planlagt start på Åby (5/12, red.) fordi den var lukket i halsen. Den var også meldt til et løb i Billund en uge senere, hvor den ikke måtte starte (veterinært startforbud, red.), men hesten har været frisk og fin siden, så der er ikke noget med formen, udtaler Nicklas Korfitsen til Fast Track.
Wishing Stone afkom
Den italienske traver er blot en af mange tiltalende afkom efter Wishing Stone, som de senere år har prydet de danske væddeløbsbaner.





