Victor gæster lunden
I går blev han tildelt Stig H. Johanssons stipendium, og i dag stiller Victor Rosleff til start på hans gamle hjemmebane Charlottenlund Travbane.
Den unge dansker har vadet i succes siden skiftet til Sverige, men han er bestemt ikke kommet sovende til tingene. Travet.dk har haft fornøjelsen af at følge den unge mands karriere på tætteste hold.
Der er brugt mange timer i bilen for at køre land og rige rundt i det svenske. I starten gjorde Victor Rosleff dette for blot at køre en enkelt hest, men den iver og det slid bærer i dag brugt.
Victor Rosleff er lavet af noget særligt, og han er ikke bleg for at gøre en indsats for at nå sine drømme. Her på Travet.dk har han af flere omgange været en stor hjælp, og vi husker stadig live indslaget fra Peter Untersteiner, hvor Victor Rosleff viste os rundt via en live forbindelse fra Facebook.
I dag gælder det så hjemmebanens væddeløb inden det i morgen igen står på køreture i det svenske. I morgen kører Victor Rosleff fire heste på Halmstad.
Victor Rosleff har i år indkørt 2,5 millioner svenske kroner i præmier.






