Forrygende første sæson for ung amatør
Den 2004 fødte Freja Klitgaard kan se tilbage på en forrygende første sæson som licensindehaver. Det hele startede med brask og bram, da Freja Klitgård vandt sine første tre løb bag sin egen Cjela Nordal (Ens Snapshot).
Det er i år blevet til seks starter, hvor tre af disse er vundet. Det giver en imponerende sejrsstatistik på 50 procent og endnu mere imponerende, er det, at Freja Klitgård endnu aldrig har forladt en travbane uden at være udenfor præmierækken.
Fraja Klitgård kunne i går se Nicklas Korfitsen sejre bag omtalte Cjela Nordal i Skive. I alt har den unge amatørkusk otte gange sendt staldens heste ud, og hver eneste gang med en præmie til følge.
Der står to heste på Freja Klitgårds træningsliste dags dato.
Foruden Cjela Nordal står også hoppen Dixi (Ens Snapshot), som senest har været i træning hos Bo Westergaard. Dixi har i år indløbet 195.448 kr. og vundet seks af 12 starter i år.
Freja Klitgård debuterede i august måned, og i den forbindelse udtalte man til Travet.dk:
– Jeg er født i 2004, og jeg er 16 år gammel.
Jeg er født ind i sporten. Vi har altid haft hest i familien. Både min far, onkel og farfar har haft travheste. Og så har jeg også kørt ponytrav nogle år.
Travsporten er derfor ikke ny for mig, og da jeg var omkring 13 år, startede jeg hos Flemming Jensen og arbejder nu hos Bo Westergaard. Et sted, hvor jeg lærer utroligt meget og er glad for at være. –
[useful_banner_manager banners=9 count=1]
Tags: Freja Klitgaard







