Torben Hovgaard byttede sig til 2 års talent
Dansk travsport har mange dygtige amatører, og en af disse er Torben Hovgaard fra Skive. I morgen sender Torben Hovgaard staldens 2-årige Gautut Gardenia (Racer Bourbon) til start i 2-åringernes Efterårsserie på Jydsk Væddeløbsbane.
– Gautut Gardenia er en dejlig og reel hest. Han er en meget stor og stærk hest, som skal ud at have lidt erfaring, og vi har endnu ikke bestemt os for om han går på vinterferie, eller om vi skal starte en sidste gang d. 24. december, indleder Torben Hovgaard.
Han er meldt i alt, hvad der kan meldes i fremadrettet, og det bliver rigtigt interessant når han vokser helt sammen. Jeg tror, det kan gå hen og blive rigtig sjovt til næste sommer og ikke mindst i 4-års sæsonen. –
Byttede sig til Gautut Gardenia
– Jeg snakker ofte med Anton Andreasen, og vi har lavet mange fine/sjove handler gennem årene. I den forbindelse ringer Anton til mig, og fortæller at han har en ”pigehest” til min fantastiske kone. Vi joker lidt frem og tilbage omkring det, og gør ikke mere ved det i første omgang.
Vi kommer så til bedækningssæsonen, og der har jeg en kunde der får bedækket ved 0´Grady. I den forbindelse bliver jeg spurgt, om jeg kunne tage et par hopper i bytte i stedet for, og da jeg er ikke bange for at lave en ”sjov” handel, så vi lavede en aftale med de to hopper.
Jeg kontaktede kort efter Anton Andreasen, og sagde at han skulle tage de to hopper imod, at jeg kunne få ”pigehesten” Det grinede vi lidt af, og jeg tog så en aften ud til Anton, hvor vi byttede lige over.
Anton oplyste at hesten havde en mus, og det tog jeg ikke så tungt. Vi har røntgenfotograferet og scannet Gautut Gardenia flere gange efterfølgende, så vi kunne være sikker på det ikke fik indflydelse fremadrettet.
Det her er bare en af mange handler, som jeg har lavet med Anton Andreasen. I den forbindelse kan jeg godt drille ham lidt med, at han købte moren til Commit Boom Bay, men han valgte at skille sig af med hoppen efterfølgende. Det viser jo bare, at selv de dygtigste kan lave fodfejl, fortæller Torben Hovgaard efterfulgt af et stort grin. –

Om starten i morgen
Bo Westergaard har jo næsten hele løbet med, så man kunne lige så godt være kørt til Vang Hovedgård og kørt løbet deroppe. Min har aldrig prøvet højrevejen rundt, men jeg tror ikke det bliver en ulempe.
– Der er vel et par af Bo Westergaards, som vi ikke kan slå men hvis min går et godt løb, så er jeg tilfreds. Kan vi være mellem de tre første, så er det supergodt, og hvis vi kan banke Bo, så gør jeg det, lyder det efterfulgt af et stort grin.
Torben Hovgaard har aktuelt 14 heste + følhopper derhjemme.
Vi kan jo lide det, og vi keder os bestemt ikke, afrunder Torben Hovgaard. –
[useful_banner_manager banners=18 count=1]
Tags: Torben Hovgaard





