Danskejet hoppe i Breeders’ Crown finale
Svenskregistrerede Hill’s Angel der ejes af Panamera Racing i fællesskab med Rene Egebro stiller i dag til start i Breeders’ Crown for Treårige hopper. Det sker med Carl Johan Jepson i sulkyen.
Vinderen kan hente 800.000 skr.
Hill’s Angel, der er lillesøster til de to helbrødre, Derbytoeren Aron the Baron og Empire, har vundet syv af karrierens 12 starter.
Den 3-årige hoppe har tidligere været trænet af Erik Bondo, men gik tidligere på året i træning hos Björn Goop. I forbindelse med trænerskiftet kunne Jeanette Marina Hansen i en artikel på Travet.dk fortælle:
– Hill’s Angel var tilmeldt auktion i Sverige, men så havde hun ledmus i haserne, hvilket medførte at vi måtte operere hende. Det blev hun, og derefter gik der infektion i hendes led.
Hun måtte en tur på landbohøjskolen og få skyllet leddene samt blive opereret om. Hun stod et god stykke tid, hvor prognosen var ret dårlig.
Vi tager, alle positive oplever med hende her, da hun bestemt ikke havde den letteste start, uddyber Jeanette Glud Hansen.
Vi overvejede, om hun skulle gå direkte i avlen, men det var Erik Bondo ikke helt enig i. Hun fik chancen og det, har vi bestemt ikke fortrudt, og vi tager alle de positive oplevelser, som vi kan få med hende her.-
Hill’s Angel starter i eftermiddag kl. 16.07 i eftermiddag.




