Kan Jeppe Rask overraske i Dansk Opdrætningsløb
Skive-træner Jeppe Rask stiller i dag til start i Dansk Opdrætningsløb bag Tage Jørgensen-trænede Gabi Kyvsgård (From Above U S), der i dag gør sin sjette start i karrieren. Den 2-årige hoppe har aldrig været udenfor præmierækken frem mod dagens start.
Gabi Kyvsgård går til start med en sejr og 44.750 kroner på præmiekontoen. Gabi Kyvsgård er ejet og opdrættet af Peter Sudergaard, og det er bemærkelsesværdigt, at Gabi Kyvsgård er Sudergaards første opdræt.
Andet opdræt, som er en helsøster til ovennævnte Gabi Kyvsgård, har i en periode været udbudt til salg på Travet.dk. Nu kan man “måske” erhverve sig en helsøster til en opdrætningsvinder, hvis man skynder sig at slå til. Gabi Kyvsgård er nævnt i dagens baneprogram som outsider.
Jeppe Rask udtaler således til Fast Track inden dagens opgave:
– Sidste gang blev det lidt forkert. De kørte stærkt til sidst, så det blev et lidt mærkeligt. Kunne ikke helt vurdere, om formen måske var lidt på retur.
Den er hurtig fra start. Vi må køre lidt med og se, om vi kan få en god position fremme i feltet og håbe på en af de bedre præmier. Det bliver svært at vinde. Den har været stabil, og det når de et stykke vej på.
Læs alle dagens kommentarer på Fast Track her.






