Bandit Brick løste opgaven i 12 notering
Blot fire heste skulle gøre op om sejren i dagens udgave Christian Pedersens Vandrepokal, hvor blot fire heste skulle gøre op om sejren og de 15.000 kroner i førstepræmie.
Jeppe Juel havde på forhånd meldt ud, at Bandit Brick skulle være en god chance, og man gav samtidig en årsag til præstationen senest. En udmelding, der kom til at holde stik.
Aalborg træneren kunne ganske enkelt holde spidsen fra indersporet fra start, og sidenhen afviklede man de første 500 meter i 11 fart. Det skete med Birger Jørgensen og Wonderboy som de nærmeste og et par længder efter lå Rocky P H samt Bali.
Alle kuske søgte mod inderbanen, og dermed kunne Jeppe Juel styre tempoet fremme i front. Det betød en 1000 meters notering efter 1.13,6.
Der blev igen skruet op for tempoet ud på sidste langside, hvilket betød at angrebene udeblev indtil sidste sving, hvor Birger Jørgensen flyttede Wonderboy ud som første hest i andet spor.
Bandit Brick kunne i første omgang afvise Wonderboy, og sidenhen en velafsluttende Rocky P H, som på den konto kunne tage andenpladsen i løbet.
Bandit Brick sejrede i tiden 1.12,5/1900 m. Auto.
– Han lagde godt på undervejs, og jeg kunne ikke køre langsommere end jeg gjorde. I dag stred han helt til mål, og i dag var han fin og atletisk, fortalte Jeppe Juel blandt mere til Fast Track. –
Se løbet her.





