Disney har været et godt køb
Travet.dk har formidlet mange fine heste gennem de senere år. En af disse er hesten Disney, som blev formidlet videre fra Gordon Dahl til Michael Lønborg, og sidenhen til Bornholm.
Disney har været et pletskud til Bornholm, hvor hesten har vundet tre løb og yderligere har Disney været i top tre i 5 starter. I dag stiller Disney op på hjemmebanen, hvor dygtige Mads Petersen sætter sig i sulkyen.
Disney er efter hoppen Delila Sund, der også er mor til heste som Jydsk 2-årings Grand Prix-vinderen Flora og Cinderella, der i 2018 deltog i Dansk Hoppe Derby.
I forbindelse med dagens start på Bornholm udtaler Mads Petersen sig således til Fast Track Racing.
– Jeg tror han smed sejren ved at galoppere i slutfasen senest. Han var ikke 100% i stilen, og jeg ændrer på balancen til denne start. ‘
Er han fejlfri, kan han være med på stregen. Værst imod er Livi Offshore. Kommer med aluminiumsko med lidt mere greb. Min bedste chance på dagen og han bør afkrydses på V5.






