Mads Hviid Nielsen – Vi har kvalificerede begge vores 4-åringer
Mads Hviid Nielsen driver til dagligt en trænervirksomhed med 16 heste på træningslisten. Det er en træningsliste, der tæller to 4-årige heste og begge disse, formåede Aalborg-træneren at kvalificere til henholdsvis Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix og Jydsk 4-årings Grand Prix i weekenden.
Travet.dk tog telefonen og kontaktede Mads Hviid Nielsen ovenpå weekendens resultater.
– Jeg er selvfølgelig meget tilfreds med at kvalificere begge staldens heste til så store løb. Det er en stor tilfredsstillelse, og viser at vi gør meget rigtigt i det daglige.
– Elvira Damgård blev alt for hidsig i Grand Prixet. Vi sad ellers godt, men i den forbindelse skal banen også nævnes. Den var for at sige det ligeud fuldkommen værdigløb, og ikke til vores fordel.
– De kræfter hun brugte undervejs, det var dem hun manglede til sidst. Det kan jeg selvfølgelig ikke være helt tilfreds med, men jeg tror at hun havde taget en god præmie, hvis hun havde været som i forrige start og banen havde været bare nogenlunde ordentlig.
– Vi havde også Friday til start, og denne gik et kanonløb. Den kvalificerede sig til finalen, og gjorde dette på en fin måde. Jeg tror, jeg skal trække nr. som nummer fem, så denne er lidt interessant til finalen.
– Epos Østervang gik et godt løb, og de løb bare uhyggeligt stærkt til sidst, hvor ingen kunne tage de afgørende meter ind i det tempo. Han fik vist, at han ikke skal skamme sig over at møde disse her. Nu gælder det fuld fokus frem mod derbyprøverne.

Epos Østervang
Flot arbejde med Dream Hastrup.
Fredag stiller Mads Hviid Nielsen op med en egentrænet hest i form af Dream Hastrup. Mads Hviid Nielsen har vundet to gange i træk med hesten, som man har gjort et flot stykke arbejde med.
– Han har været rigtig fin i sine starter for os, og jeg tror der fortsat er en del udvikling i ham. Han har ikke tjent så mange penge endnu, og det er faktisk ham jeg er ude og køre med nu her.
– Han har virket fin efter seneste start i Skive, og hvis vi kommer til at sidde nogenlunde til fra et yderligt startspor, så har han form og klasse til at være med fremme i et løb som dette.
Dream Hastrup ejes af Mads Hviid Nielsen og hans svigerfar.






