Interessant sæsondebutant fra Mads Hviid
Mads Hviid Nielsen sender en interessant sæsondebutant ud på Fyens Væddeløbsbane. I dagens tredje løb giver Aalborg-træneren sæsondebut til Epos Østervang (Wishing Stone), som sidste år markerede sig med flere tiltalende præstationer.
I sidste sæson blev det til en andenplads i Dansk Avlsløb 2019 for hingste/vallakker, og sæsonen blev lukket ned med sejr på Åby. I 2019-sæsonen indløb Epos Østervang fine 134.637 kr.
Epos Østervang har gjort 14 starter i karrieren, hvor tre af disse er vundet.
Den nu 4-årige vallak ejes af Masiol ApS med Preben Munch i spidsen. En Preben Munch, som er særdeles aktiv i væddeløbssporten. Preben Munch er således netop blevet valgt ind i Dansk Hestevæddeløbs bestyrelse, og er ligeledes andelshaver i Hoppe Derbyvinderen Commit Boom Bay.
I dag gælder det Epos Østervang, og i den forbindelse har Mads Hviid Nielsen udtalt sig til Fast Track Racing.
– Han har trænet godt på igennem de sidste måneder, og har været inde på banen og gå et par arbejder frem mod sæsondebuten. Han er en god hest og jeg tror altid på ham når vi melder til start.
Han skal gå i samme udrustning som ved sejren på Åby, idet han går i lukket hovedlag og med 4 sko på. Har han heldet første gang kan den godt løbe helt op –
[useful_banner_manager banners=14 count=1]




