17. august 2026

85‑årig legende med kuskesejr

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

85‑årig legende med kuskesejr i USA

Jean‑Pierre Dubois er et af de største navne i travsportens historie, og i en alder af 85 fortsætter han med både at træne og køre med succes. Han er født 4. juli 1940 og vandt allerede sit første løb i 1953 med Faon Kairos.

Et stort højdepunkt kom, da han kuskede High Echelon til sejr i Prix d’Amérique i 1979. Det var dog for træner Georges Ollitrault, men tre år senere var han både træner, kusk – og ejer – da Hymour holdt Jiosco og Ideal du Gazeau bag sig i storløbet.

AZN 2025 06 06 17782 800x600 2

Dubois slog sig især op som opdrætter og var den, der mest ihærdigt arbejdede for at krydse franske og amerikanske blodlinjer. Da det franske forbund åbnede stambogen, valgte han at sende sine egenopdrættede avlshopper Nesmile og Nevadara (begge efter Caprior) over Atlanten, og familien købte blandt andet hoppen Armbro Glamour på auktion på The Meadowlands.

Mens mange andre franske opdrættere afstod fra risikoen – storopdrætteren Albert Viel mente, at det svarede til at plante ukrudt i en smuk have – gik Dubois “all‑in” på krydsningen og fik belønningen i rigt mål.

Nevadaras datter Autour d’Aunour (e. Speedy Somolli) 13,2 / EUR 1.073.157 var Europas bedste 3‑åring i 1991, men det var kun småting i forhold til, hvad Nesmile producerede i avlen. Den temperamentsfulde hoppe var selv meget bedre på banen, end mange tror, og opnåede legende­status som avlshoppe.

Hun blev mor til Defi d’Aunou 10,9 / EUR 2.397.824, Buvetier d’Aunou 14,4 / EUR 926.128, Unispeed 13,2 / EUR 285.659, Extreme Aunou 13,7 / EUR 265.613 og Amour d’Aunou 15,3 / EUR 62.108 – alle født på Dubois’ gård i Saint‑Bernard‑de‑Lacolle i Quebec, Canada. Sidstnævnte var måske den svageste på banen, men tog revanche i avlen som mormor til superhingsten Love You 10,2 / EUR 1.416.537, og mange andre toptravere fører deres morslinje tilbage til Nesmile.

20131207 153301JLL 8511 scaled 1

Dubois har i mange år haft gård og aktiviteter i Kentucky, men har i varierende grad været over for at træne og køre løb. Før tirsdag havde han faktisk ikke kørt løb i USA siden efteråret 2011.

Men den, der venter på noget godt, venter som bekendt ikke forgæves…

Tirsdag var franskmanden på Oak Grove‑banen i Kentucky for at køre sin egen 3‑åring Chapel (e. Chapter Seven – Beautiful Game). Dubois og Chapel trykkede sig til spids en omgang fra mål, men slap kort efter til Ghostbuster SA. I sidste sving åbnede alt sig, Chapel angreb og tog sikkert grebet ind på opløbet til sejr i 1.12,4a/1609 meter.

Ikke dårligt af en kusk på 85 år, 9 måneder og 10 dage.

Foto: Bruno Vandevelde/LeTrot.

Bragt i samarbejde med Trav365.no.

2 banner dansk revision skive

 

banner ansager

 

banner travavl

 

banner spring taars

 

banner equi

 

banner marc baek nielsen

SENESTE NYHEDER
11. juli 2020

Dansk andenplads åbnede V75-Dagen

Den tidligere Derbydeltager Close To Heaven hentede i dag en andenplads i sin anden start i Björn Goops træningsregi. Det…
11. juli 2020

Goop sender dansk hest ud i monté

Kurt S. Pedersen opdrættede Close To Heaven (S J´s Photo) blev tidligere på året solgt til svenske interesser, som valgte…
11. juli 2020

Amatørdag på Fyn

Fyens Væddeløbsbane afvikler i dag en af de såkaldte amatørdage. Fyens Væddeløbsbane afvikler med start fra kl. 11.00 fire løb…
11. juli 2020

Får Danmark en repræsentant

Den 20 og 21 oktober køres der EM for lærlinge. Der skal køres i Tammerfors og dagen efter på Vermo.…
SAMARBEJDSPARTNERE