7. løb: Digne Et Droit i tangering af banerekord
Pierre Alain Rynwalt-Boulard-trænede Digne Et Droit (The Best Madrid) leverede en fantastisk præstation i Charlottenlund Open, da den vandt for Gabriele Gelormini.
Slide so Easy/Stefan Persson og Digne Et Droit/Gabriele Gelormini kæmpede hårdt om føringen fra start, men ved indgangen til første sving endte spidsen hos sidstnævnte.
Der var hårdt tempo på løbet undervejs. Med 09,0 de første 500 meter – og siden blev tempoet dæmpet en smule til 10,5 den første kilometer, hvor Cokstile sad udvendigt.
Cokstile kom meget tæt på til slut og dommerne måtte granske målfotoet, inden at de kunne udråbe Digne Et Droit som vinder i 1:10,0/1600 m. Auto, som er en tangering af Lundens banerekord.
På andenpladsen leverede sidste års Elitloppsvinder Cokstile en godkendt præstation, mens Ids Boko tog tredjepladsen efter en indvendigt rejse undervejs i løbet.
– Jeg var ikke sikker på at jeg havde vundet. Det var rimelig tæt, fortalte Gabriele Gelormini via tolk til TV2 Sport.
Ejer: José Fernandez-Sanchez
Opdrætter: Joel & Jeremy van Eeckhaute
Træner: Pierre Alain Rynwalt-Boulard
Se løbet her
Se sejrsinterviewet her
Foto af Burt Seeger.







