5. løb: Hurricane Silas på de sidste meter
Stayerløbet på Copenhagen Cup-dagen blev vundet af Hurricane Silas (Maharajah) med dens svenske træner Fredrik Persson efter en flot præstation.
Fra indersporet holdt Jørgen Sjunnesson føringen med Red Mile Brodde med Ol Dono Lengai først udvendigt for sig, og sidenhen krøb den tyske gæst ned i ryggen.
Fredrik Persson fandt plads til Hurricane Silas i 4. par indvendigt i pænt tempo, og på sidste langside sendte svenskeren sin hest afsted i angreb i 2. spor og det bed godt.
Hurricane Silas kunne skære målstregen først i 1:14,4/2950 m. foran Ol Dono Lengai, der måtte se sig slået til slut efter at have fået grebet. Tredjepladsen til Express A P.
– Han er stærk, forklarede Fredrik Persson med smil på læben til TV2 Sport.
Ejer: Stall Feykir H B och Kristina Lennartsson
Opdrætter:Kristina Lennartsson
Træner: Fredrik Persson
Se løbet her
Se sejrsinterviewet her
Foto af Burt Seeger.







