446 heste i træning i Charlottenlund
446 heste i træning i Charlottenlund.
Af Kenn Erik Bech
Lyder det som en fata morgana? Ja, selvfølgelig et umuligt drømmescenario år 2022. Men sådan var det for godt 50 år siden i Lunden. I dag er der på Charlottenlund Travbane cirka 160 heste i træning hos de 13 professionelle trænere, der har licens ved banen. I 1970 var der 446 heste i træning, og de stod alle i de gamle stalde inde på banen.
Der var dengang 31 trænere på de 2 baner i København; Amager og Charlottenlund.
Kaiseren havde flest i træning
Størst tal havde Walther Kaiser-Hansen med 40 ”pensionærer”, og hvor den øjeblikkelige stjerne var en af det kommende Derbys favoritter; Misty Senator. Vi er i marts måned 1970.
Lige efter Walther Kaiser-Hansens store stald, Walther, der året før havde været en klar vinder af trænerchampionatet med 18 sejre mere end nummer 2 på denne liste, Aksel Pedersen, er Leif Løfgren, der havde 48 sejre på sin sejrsliste i 1969 på tredjepladsen. Leif Løfgren stod som træner med 31 heste pr. 1. marts 1970.
Den ældre tidligere trænerchampion Gerhard Petersen havde 26 heste i sin stald. Derefter kom trænernavne som Jørgen Olsen og Per Hansen, begge med 23 heste i træning.
Færrest heste i træning ud af de 31 trænere havde Mogens Ingvard, men en af de 3 var til gengæld hans gamle derbyvinder fra 1965, Gigant. Få heste i træning på det tidspunkt havde den ældre træner Fredi Sølberg med 6 heste, mens veteranen Orla Bregnbak og unge Harry Carstensen stod med 7 heste.
Foto Burt Seeger.






