De har vundet 22 sejre i år – Kan vinde igen i dag
Travet.dk har formidlet mange fine heste, og en af disse er franske Jeantoustart. Den franske traver satte tidligere i år en banerekord, og har siden salget vundet fem sejre i ni starter.
Jeantoustart har været en sand solstrålehistorie, og i årets ni starter, har hesten ikke været dårligere placeret end nr. tre, og det lå ikke i kortene i januar måned.
Franske Jeantoustart var med på vores auktion i januar måned, hvor hesten blev erhvervet for billige penge. Det er en investering som hestens ejer Benny Pedersen ikke havde turde drømme om.
Det var ikke de bedste skudsmål, som Jeantoutstart fik med sig. Hesten var umulig, og en enkelt træner vendte også tommelfingeren nedad efter en prøvetur med hesten.
I Team Juel har hesten gennemgået en enorm udvikling, og Aalborg-træneren kan være stolt over det arbejde der er lavet med Jeantoutstart. Det er imponerende at en travhest, der er opgivet to steder i dens nuværende regi, kan blomstre fuldkommen op.
Fine papirer
Faderen Un Charme Fou startede 67 gange, hvor det blev til 14 førstepladser, otte andenpladser og syv tredjepladser. Hesten indløb 369.480 € i karrieren.
I avlen er det Heliot De Cahot, der er hestens mest vindende afkom. Den har indtjent 234.770 € i det franske efter ni sejre i 46 starter.
Moderen Casaglione gik direkte i avlen. Den er mor til tre afkom., og er selv efter Ready Cash.
Jeantoutstart blev solgt til den danske hesteejer Benny Pedersen.
Ingen enlig svale – Se bare her
Jeantoutstart er ingen enlig svale, og vi har fundet fire heste, men vi kunne have taget flere med i denne oversigt. Det er næsten uartigt at undlade Geo, der har rundet 125.000 kr. i denne sæson, men vi holder os i første omgang til disse fire.
Jeantoustart, Faith G K, Twins Magic, Borups Atlas er alle formidlet gennem salgsmenuen, og ingen af disse kostede et jetjager, men var i en prisklasse, hvor de fleste kan være med. Borups Atlas er i år blevet årets hest på Falster.
Jeantoutstart kostede 18.000 kr., mens Faith GK kostede 6.100 kr., og sådan kan vi blive ved. Det handler derfor ikke altid om pris.
I dag kan Jeantoutstart tage årets sjette sejr.
Foto af.
- Burt Seeger
- Flemming Andersen
- Gorm Foto