Dansk millionopdræt stopper
Den dobbelte svenske millionær Niki Flax, der er opdrættet hos brødrene Sørensen i Nordjylland indstiller karrieren.
Niky Flax er efter franske Love You óg hoppen Stay With US.
Blev købt på auktion i Stockholm af Johan Untersteiner, som fik ham tilkørt ved Jan Hansen, Halmstad, fortæller Preben Sørensen til Travetd.dk.
Han gik derefter til familien Untersteiner, hvor han har været i træning i hele sin karriere. Niky Flax nåede at starte 89 gange, hvilket medførte 20 sejre, 12 andenpladser og 13 tredjepladser.
Niki Flax satte rekord 1.10.0, og indløb total 2.286.798 skr. i karrieren.
Vandt også i Frankrig
Niky Flax vandt også løb i Frankrig, og i Sverige blev det bla. til en præmie i Svensk Trav Derby, hvor Niki Flax sad fuldkommen fast.
Ejer af Niky Flax er Stall Respons, og indgår bla. Anders Frederiksson, der er speaker på Solvalla.
Nu nyder Niky livet ved Frida Fernbrandt som hyggehest, og han skylder bestemt ikke nogen noget, uddyber Preben Sørensen overfor Travet.dk.
Historien om de to brødre.
Vi har gentagne gange skrevet om historien bag de to brødre.
Frank og Preben Sørensen har været en del af dansk travsport siden 1967 og er fortsat aktive.
»Min bror og jeg kom ind i travsporten fordi min far i 1967 syntes, at det kunne være sjovt at få et par heste. Vi fik to rideheste, og der gik ikke lang tid før vi skulle en tur på travbanen, fordi der var ridehesteløb. Vi tog bare derud for at kigge på galopløb, men vi blev bidt af travet,« erindrer Preben Sørensen.
I 1969 erhvervede familien den første traver og siden – efter en byttehandel – følhoppen Musse Grønhøj, som blev hjørnestenen i den første bølge af Kinnerup-opdrættet. Fra 1971 til 1987 blev Musse Grønhøj således mor til 14 Kinnerup-afkom.