14-årige Mikkel Jensen køber unghest
Den blot 14-årige Mikkel Jensen hjælper til hos Aalborg-træner Bo Westergaard. Den unge mand, har netop købt hest, og det er en velkendt en af slagsen.
Travet.dk havde tidligere på året 1-årige Beachbreeze på salgsmenuen. Det lykkedes ikke at formidle hesten videre, men nu har Mikkel Jensen slået til og erhvervet sig hesten.
– Jan Falk kommer også en gang imellem op hos Bo Westergaard, og der har vi snakket lidt frem og tilbage. Det lykkedes os til sidst og blive enige omkring et køb af Beachbreeze.
Jeg er kommet ind i sporten via min plejefar, som har haft travheste det meste af sit liv. I har tidligere skrevet pænt om Julie Hvedhaven Andersen og jeg er hendes plejelillebror, fortæller Mikkel Jensen. –
Mikkel Jensen er tidligere på måneden blevet konfirmeret, og kan nu også kalde sig hesteejer.
Om Beachbreeze
Moderen Memo Ribb var selv en fin væddeløber med 342.000 SEK og fem sejre.
I avlen er hun mor til Beachglade og Beachbreeze. I Sverige har 3-årige Tumble Boy startet fire gange i regi Jerry Riordan, og som navnet antyder, er denne efter danske Tumble Dust.
Mormor Heaven Sent startede blot syv gange i karrieren, hvor to af disse blev vundet. Det blev til fine 254. 500 SEK i indvundne præmiekroner for Heaven Sent, der selv er efter hoppen Angel of Harlem.
Angel Of Harlem tjente mere end en halv million kroner i sin karriere, og helt nøjagtigt blev det til 519.500 SEK i en karriere, der bød på seks sejre. I avlen har hendes afkom indløbet mere end 935.000 skr.
Som mormor er det blevet til mere end 4 millioner skr. I indvundne præmier.
Der er dermed en rigtig fin morstamme på Beachbreeze.
Beachbreeze er nært beslægtet med Beachglade, der hentede en andenplads i Preben Munchs Mindeløb, Finale tidligere på året.
Far til Beachbreeze er One Too Many, der vandt ti af karrierens 20 starter. Karriereindtjeningen nåede 2. 324.500 SEK. I år er One Too Many udbudt til 3.000 SEK + 20.000 SEK ved levende føl.
Fra hans første årgang i 2015 (15 afkom), er der kommet tre svenske millionærer.







