10. løb: Cyber Lane vandt Copenhagen Cup 2021
For anden gang i karrieren kunne Cyber Lane (Raja Mirchi) vinde Menhammer Copenhagen Cup 2021 med hestens svenske træner Johan Untersteiner i sulkyen.
Flere heste var med i spidskampen, som Cyber Lane kunne overtage ved indgangen til første sving i et højt tempo for Johan Untersteiner, der fik Cheif Orlando frem udvendigt for sig.
De første 500 meter blev åbnet i hastige 08,5, hvorefter den svenske kusk fik held og dygtighed til at dæmpe tempoet den første kilometer, der således blev afviklet efter 11,5.
Med Cyber Lane i føring, Bahia Quesnot udvendigt, Denicheur du Vil i ryg på førerhesten, mens Heart of Steel sad perfekt til i andet par udvendigt, mens de danske hest sad længere nede.
Efter flere positionsskift havnede Extreme til slut i 4. par udvendigt, mens løbets anden danske deltager Rushmore Face sad lukket inde i 3. par indvendigt, og havde svært ved at se dagens lys.
Lyst så det dog ud for Cyber Lane, som ingen formåede at passere. Den svenske hest vandt i 1:10,9/2011 m. Auto. Hestens anden sejr i Copenhagen Cup. Den første i 2018.
Den italienske deltager Zaccaria Bar sluttede godt til andenpladsen for Alessandro Gocciadoro i 1:11,2, mens Bahia Quesnot tog tredjepladsen for Junior Guelpa i 1:11,2.
– Jeg var lidt utrolig, da han var rolig i både opvarmningen og op til starten, forklarede Johan Untersteiner til TV2 Sport, og håbede samtidig på en “lyserød” billet til Elitloppet om 14 dage.
Extreme og Steen Juulk klarede sig bedst af de danske deltagere med femtepladsen i 1:11,3, mens Rushmore Face sluttede som sjette for Bo Westergaard i 1:11,4.
Ejer: Levaux AB
Opdrætter: Prestera International AB
Træner: Johan Untersteiner
Se løbet her
Se sejrsinterviewet her
Foto af Burt Seeger.








