Sådan gik det på Jydsk Væddeløbsbane

Travet.dk vælger bevist ikke at lave de store løbsreferater fra Jydsk Væddeløbsbane i dag, men vælger i stedet at bringe alle dagens løbsrepriser.

Dagens indledende løb gik til Morten Juul-trænede Maltese Falcon (Gift Kronos), der dermed kunne notere sig for karrierens første sejr. Maltese Falcon sejrede i tiden 1:20,4a/1800 m.

Den treårige hoppe ejes af Ewa Silverberg Liljeros, der ligeledes har opdrættet den svenske hoppe, som i dag gjorde karrierens sjette start.

Løbet kan ses her.

Løb to gik til Michael Lønborg bag With Love A F (Love You), der dermed er ubesejret efter karrierens to starter. Michael Lønborg fremviste fin kørsel bag den fireårige vallak.

With Love A F sejrede I tiden 1:17,7a/1800 m. Det er en hest, der trænes af Michael Lønborg, og som ejes af H B Bounty Hunter. Det er Stall Anna Forssell AB, der står som opdrætter.

Løbet kan ses her.

Birger Jørgensen var på pletten i dagens fjerde løb, da han kunne køre Troels Anderson-trænede Torden (Andover Andover) til sejr. Det skete i tiden 1:16,7/1800 m auto.

Det var tiende sejr i blot syttende karrierestart for Torden.

Løbet kan ses her.

Amazing Dynamite (Great Challenger) sejrede i det efterfølgende løb. Det skete i sin første start i regi Steen Juul, og den seksårige hingst sejrede efter en tiltalende præstation.

Amazing Dynamite sejrede i tiden 1:17,4/2940 m. Det er en hest, der er opdrættet af Kaj Flemming Pedersen, og som ejes af Holdingselskabet Jesni ApS.

Løbet kan ses her.

Dagens femte løb gik til Finn M. Lassen og El Capitan (Maharajah), Det var fjerde sejr i karrieren for den femårige hingst, der i dag sejrede i tiden 1:16,9a/1800 m.

Finn M. Lassen står for den daglige træning. Delotek AB er både ejer samt opdrætter af den fine væddeløber, der i dag gjorde karrierestart nummer otte.

Løbet kan ses her.

Aalborg-Jockeyen Kenneth Andersen kunne i dagens sjette løb køre først over målstregen bag Speedy Højlund Ens Snapshot). Det var 22 sejr i år for Kenneth Andersen.

Speedy Højlund sejrede i tiden 1:17,5/1820 m. Den niårige hoppe står efter dagens løb, noteret for tretten sejre i karrieren.

Løbet kan ses her.

Travet.dk kunne tidligere i år skrive historien om Bahia Sisu (Even Better Odds), og denne kunne Morten Juul køre til sejr i dagens syvende løb. Det var anden sejr i karrieren for den femårige hoppe.

Bahia Sisu fik et perfekt løb serveret, og kunne sejre i tiden 1:18,4/1800 meter. Stall Sisyfos A B er opdrætter, og Susanne H. Hansen ejer.

Læs historien om Bahia Sisu her. Løbet an ses her.

Kaj Jensen-trænede Don Juan (Great Challenger) sejrede for Birger Jørgensen i dagens ottende løb. Den treårige vallak sejrede i tiden 1:22,1a/1800 m,

Niels Jørgensen Jensen er opdrætter og Team World Wide Trot ejer Don Juan. En tiltalende model er denne Don Juan, som skal blive interessant og følge fremadrettet.

Løbet kan ses her.

Dagens monteløb gik til Michelle Mønster og Justina (Toss Out). Justina trænes af Knud Mønster, og er opdrættet af Gunter Herz.

Det var sæsonsejr nummer 18 til Michelle Mønster, der sejrede i tiden 1:16,6/1800 meter. Det er et løb, der kan ses eller genses her.

Dagens afsluttende væddeløb gik til Angelfromheaven (Ens Snapshot) med Dennis Kristiansen i sulkyen. Bo Larsen er opdrætter og træningen, står Niels Ole Jensen for.

Vindertiden for Angelfromheaven blev 1:17,9/1800 m.

Løbet kan ses her.

Alle fotos er taget af Ole Hindby.