14. august 2026

Udland – Grim ulykke

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Den svenske monterytteren Amanda Hedlund blev alvorligt skadet, da hun torsdag blev sparket i ansigtet af en hest på Bergsåkers travbane. – Jeg husker ingenting fra ulykken, skriver hun i en tekstbesked til Travronden.

Skaderne er alvorlige.

– På vej ud til banen sparkede hesten bagud og ramte Amanda i ansigtet. Hun fik brud på kæben og fik tænder slået ud, men var ved bevidsthed, da hun blev transporteret til hospitalet. Hun var temmelig slemt skadet, men det kunne have været værre, og det var en skræmmende oplevelse, siger travbanens chef Henrik Montin til fagbladet.

Mandag morgen gav hun, via sms, en situationsrapport til Travronden.

– Jeg har det godt under omstændighederne. Er stadig på hospitalet i afventning af operation af min brækkede kæbe. Har meget ondt, men føler mig ret frisk, skriver hun.

Dette er den anden alvorlige ulykke på kort tid, hvor aktive bliver ramt af spark i ansigtet.

Værst har det gået ud over travtræner Peter Eriksson, som efter sin ulykke i sommer mistede synet.

Skrivelsen er først bragt på Trav365.no som er vores samarbejdspartner i Norge.

SENESTE NYHEDER
16. juli 2020

Ekstra Bladets Travklub prøver igen

Jeppe Juel står for træningen af bladhesten Danny E P (Donato Hanover), som lørdag skal forsøge at tage sæsonens tredje…
16. juli 2020

Sejrshest til Ulrik Christoffersen

Ulrik Christoffersen med hjemmebane på Charlottenlund Travbane tog ikke, turen forgæves til Bornholm forleden. Ulrik Christoffersen sagde i samme forbindelse, velkommen til…
16. juli 2020

Direktøren ser frem til søndag

Nykøbing Falster Travbane står overfor årets største løbsdag. En løbsdag, der som alle andre storløbsdage kommer til at blive påvirket…
15. juli 2020

Ecurie D tog 11 i træk

Det lignede et enkelt træningsarbejde for danskregistrerede Ecurie D (Infinitif), da hesten tog sin 11 sejr i træk. I sulkyen…
SAMARBEJDSPARTNERE