27. august 2026

Udland – Grim ulykke

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Den svenske monterytteren Amanda Hedlund blev alvorligt skadet, da hun torsdag blev sparket i ansigtet af en hest på Bergsåkers travbane. – Jeg husker ingenting fra ulykken, skriver hun i en tekstbesked til Travronden.

Skaderne er alvorlige.

– På vej ud til banen sparkede hesten bagud og ramte Amanda i ansigtet. Hun fik brud på kæben og fik tænder slået ud, men var ved bevidsthed, da hun blev transporteret til hospitalet. Hun var temmelig slemt skadet, men det kunne have været værre, og det var en skræmmende oplevelse, siger travbanens chef Henrik Montin til fagbladet.

Mandag morgen gav hun, via sms, en situationsrapport til Travronden.

– Jeg har det godt under omstændighederne. Er stadig på hospitalet i afventning af operation af min brækkede kæbe. Har meget ondt, men føler mig ret frisk, skriver hun.

Dette er den anden alvorlige ulykke på kort tid, hvor aktive bliver ramt af spark i ansigtet.

Værst har det gået ud over travtræner Peter Eriksson, som efter sin ulykke i sommer mistede synet.

Skrivelsen er først bragt på Trav365.no som er vores samarbejdspartner i Norge.

SENESTE NYHEDER
8. marts 2021

Ny hest til Team Friis

Travet.dk sagde tidligere på måneden velkommen til Team Friis som ny annoncør. I dag melder stalden ud om en nytilkommen hest.
GAME ON BUTCHER D2I3465
8. marts 2021

Avl – Første afkom godkendt

Den tidligere danske derbyvinder Stand And Deliver fik søndag eftermiddag godkendt sønnen Game On Butcher på Charlottenlund Travbane.
gaby c n 2 050720
8. marts 2021

Gaby C N til Ken Ecce

I januar måned kunne vi på Travet.dk oplyse, at stortalentet Gaby C N var solgt til Henrik F. Pedersen. En…
SAMARBEJDSPARTNERE