Travsporten er blevet for hård for os amatører
Efter mange år som passioneret B‑træner har 31‑årige Angelica Klockar valgt at trække stikket. Beslutningen markerer afslutningen på et kapitel, der har fyldt det meste af hendes liv – og samtidig et billede på en udvikling i travsporten, som flere amatører genkender:
Kravene stiger, mens balancen mellem sport, arbejde og privatliv bliver stadig sværere at opretholde.
I et ærligt og følelsesladet opslag på Facebook fortæller Klockar, hvorfor hun nu stopper som aktiv træner. Manglende motivation er den direkte årsag, men bag ordene ligger en dybere erkendelse af, at sporten har ændret karakter.
Hun beskriver det som “at se en drøm dø” – en drøm, hun har levet og kæmpet for i årevis. Travsporten har været hendes identitet, hendes hverdag og hendes største passion. Men når passionen ikke længere kan fylde 100 procent, mener hun, at det er tid til at stille sig selv det svære spørgsmål: Har man stadig fokus det rette sted?
Ifølge Klockar er svaret nej. Ikke fordi kærligheden til hestene er forsvundet, men fordi sporten er blevet så krævende, at det ikke længere er muligt at lykkes som amatør uden at investere alt – og mere til. “Travsporten er blevet så hård for os amatører, at det kræver 110 procent dedikation,” skriver hun. Det er en sætning, der rammer en nerve hos mange i miljøet, hvor presset for at præstere og følge med de professionelle stalde kun går én vej: opad.
På sit højeste havde hun otte heste på træningslisten. Et imponerende antal for en B‑træner, der samtidig har haft et fuldtidsarbejde ved siden af. Kombinationen af to karrierer, fysisk slid og et konstant krav om at være konkurrencedygtig har gennem længere tid tappet hende for energi. Hun fortæller, at hun i årevis har forsøgt at genfinde motivationen, presset sig selv videre, selv når kræfterne ikke slog til. For hun var overbevist om, at travsporten var det, hun var født til.
Nu er det tid til at give slip.
Beslutningen er ikke kun et farvel, men også et forsøg på at åbne døren til noget nyt. Klockar vil nu fokusere på sin jobkarriere og tage tingene, som de kommer. Hun ved ikke præcis, hvad fremtiden bringer, men hun har en god fornemmelse – og en tro på, at nye muligheder vil vise sig.
I opslaget sender hun en varm tak til alle, hun har mødt gennem sporten: venner, kolleger, konkurrenter og de mange mennesker, der har formet hendes rejse. Minderne, oplevelserne og fællesskabet tager hun med sig videre.
“Måske ses vi igen en dag,” afslutter hun.
Om det bliver som træner, ejer, tilskuer eller noget helt fjerde, står hen i det uvisse. Men hendes afsked sætter ord på en virkelighed, mange amatører står i: Travsporten er stadig en fantastisk sport – men den er også blevet en sport, hvor prisen for at være med i toppen er højere end nogensinde før.
Fotos af Lena Emmoth/TR Bild.
