18. august 2026

Thomas Fischer – Han har potentiale

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

I morgen afvikles Dansk Opdrætningsløb på Charlottenlund Travbane og hjemmebanens Thomas Fischer stiller til start i det klassiske løb bag familiehesten Greizmann (Ens Snapshot). Travet.dk fangede Thomas Fischer på telefonen lørdag formiddag.

Greizmann er opdrættet af Jette Fischer og ejes af selvsamme. Ens Snapshot-sønnen stiller til start i Dansk Opdrætningsløb efter to starter. Her har Greizmann leveret tiltalende indsatser i begge starter, som har resulteret i en sejr samt en andenplads.

– Han har virket stærk og robust hen over 2-års sæsonen. Jeg synes også man har kunne se i hans to foreløbige starter, at der er tale om en hest med en god fysik.

Jeg håber han kan være med fremme i morgen, men jeg ved også godt at mange af de andre har samme ambition. Jeg har det sådan, at får vi lidt løbsheld undervejs i morgen, så kan min godt være et eller toer, som han kan være nummer fire eller fem.

Han har vist at han har potentiale til at være blandt de fem første, indleder Thomas Fischer.

Thomas Fischer

Han er en stor og stærk hest, som også i træning har virket meget robust i forhold til sin alder og andre jævnaldrende, som jeg har i min stald på nuværende tidspunkt.

Han er kun 2 år, så der skal selvfølgelig bygges noget rutine på, og han har kun startet to gange i forhold til flere af morgendagens konkurrenter, som har flere starter indenbords.

Han virker reel og stærk og det jeg skal hænge min hat på i morgen.

Jeg tror alle mener, at det er en meget åben årgang og jeg tror du vil give mig ret i, at min hest kan lige så godt vinde som en af de andre. Det kommer meget an på løbsheld og positionerne undervejs.

Der er vel ingen af morgendagens deltagere, som stiller op for at blive nr. 7 eller nr. 8, men derimod stiller til start med en ambition om at kunne være med helt fremme, og det håber jeg selvfølgelig også på, fortæller Thomas Fischer til Travet.dk. –

SENESTE NYHEDER
30. august 2020

4. løb: Darlington hele vejen

På trods af et hårdt tempo undervejs kunne Gordon Dahl-trænede Darlington (Texas Charm) passere målstregen først for Hussein Kassir efter…
30. august 2020

2. løb: Epic afgjorde til slut

For første gang i år kunne Jan Friis-trænede Epic (Dream Vacation) skære målstregen først, da Björn Goop kørte 4-åringen ind…
30. august 2020

1. løb: Thai Brooklyn bare bedst

Det lignede længe sejr til Peter Rudbecks Dowhatyoudodowell og Birger Jørgensen, men det blev i stedet Bo Westergaard-trænede Thai Brooklyn…
30. august 2020

Bent Svendsen – Stor motor

Bent Svendsen har på imponerende vis kvalificeret to heste til Dansk Trav Derby 2020. Skive-træneren sidder selv bag Elegant C…
SAMARBEJDSPARTNERE