24. august 2026

Svensk triumf i Prix Doynel de Saint-Quentin

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Svensk triumf i Prix Doynel de Saint-Quentin

Efter 14 måneders pause vendte Timo Nurmos’ stjerne, Fame And Glory (e. Tactical Landing), tilbage til løbsbanen – og hvilken comeback det blev. I Gruppe II-løbet Prix Doynel de Saint-Quentin på Vincennes viste den svenske femåring både styrke og klasse, da han sammen med Björn Goop sejrede.

I Gruppe II-løbet Prix Doynel de Saint-Quentin gjorde Timo Nurmos’ stjerne, Fame And Glory (e. Tactical Landing), sin første start i 14 måneder.

Kredsen omkring hesten havde på forhånd meldt ud, at løbet skulle tages stille og roligt. Alligevel kom han godt fra start og tog tidligt føringen.

Med en omgang tilbage overlod Björn Goop føringen til favoritten Koctel du Dain, mens Fredrik Wallins Immortal Doc måtte tage turen i dødens.

Svensk duel på opløbet

Ind i sidste sving galopperede den førende hest, og pludselig var Fame And Glory i spidsen. På opløbet blev han udfordret af Immortal Doc, men Fame And Glory holdt stand og sikrede sig sejren i sin debut på Vincennes med Björn Goop i sulkyen.

Vindertiden blev 1.12,5/2850 meter, og førstepræmien lød på 54.000 euro.

De tre bedste heste i løbet kvalificerede sig til femårsløbet Prix Tenor de Baune, som afholdes den 21. december. Kobayashi sluttede lige efter de to svenske heste.

Se løbet her.

 

SENESTE NYHEDER
3. juli 2020

Morten starter nyerhvervelsen

Der er flere interessante heste til start i eftermiddagens løb på Fyens Væddeløbsbane. En af disse er Morten Juuls nyerhvervelse…
2. juli 2020

Entilfrasimoni udbydes

Søger du en startklar væddeløber, så er 4-årige Entilfrasimoni (San Pellegrino) et kig værd. Hesten er lige til at starte,…
2. juli 2020

Flemming Jensen kom i centrum

Flemming Jensen var på forhånd spået en god dag på hjemmebanen, og det kom til at holde stik. Aalborg-træneren kunne torsdag…
2. juli 2020

Følnyt – Hoppeføl i Mønsted

I Mønsted har Mariann Thorup sagt velkommen til et hoppeføl. Det er hoppen June June (Running Sea), der har født hoppeføllet efter…
2. juli 2020

Rudbeck med travl weekend

Der bliver run på i den kommende weekend, hvor Stutteri Hole In One sender fem heste til start. Her får…
SAMARBEJDSPARTNERE