16. august 2026

Sidste start for Wonderful Ice

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Ved lørdagens løb på Bornholms Brand Park gjorde Wonderful Ice karrierens sidste start, og skal nu være følhoppe.

Efter 115 starter blev lørdagens start på Bornholms Brand Park den sidste for Wonderful Ice. Det oplyser Stutteri Ice på Facebook.

Hoppen har nu stoppet karrieren, der bød på seks sejre, 18 anden- og 18 tredjepladser og 216.834 kroner i indkørte præmier.

Earthquake-datteren har blandt andet været i træning hos Flemming Jensen i Aalborg, hvor hun satte rekord 1.13,3a på Åby.

De seneste år har Karsten og Anja Sonne stået for pasning og den daglige træning af den snart 11-årige hoppe.

Nu venter en karriere som følhoppe på stedet, hvor det hele startede for 10 år siden. Nemlig på Stutteri Ice i Vestermarie i Rønne.

Første partner i avlen

Wonderful Ice skal bedækkes næste år, og den første partner i avlen er næsten fundet. Det bliver formentlig Great Challenger.

Med sin præmiesum er hoppen den fjerdemest vindende på Stutteri Ice efter Cuba Libre Ice, Delicious Ice og Elmo Ice.

Foto – Privatfoto

[useful_banner_manager banners=12 count=1]

SENESTE NYHEDER
DSC 9113
11. juli 2026

Sådan gik det i Aarhus

Sådan gik det i Aarhus travet.dk/ giver et tilbageblik på lørdagens ni løb store program med referater, billeder samt løbsrepriser.…
06 Copy e1645812768725
11. juli 2026

Udelukket i fem måneder

Frankrig: Udelukket i fem måneder fordi myndighederne ønskede det En fransk travtræner står uden licens frem til december efter statslig…
Copilot 20260307 100427 800x600 1
11. juli 2026

ATG pauser alt spil til Frankrig

ATG pauser alt spil til Frankrig Svenske ATG har valgt midlertidigt at fjerne alle franske løb fra spiludbuddet. Beslutningen træder…
SAMARBEJDSPARTNERE