20. august 2026

Sidste start for Wonderful Ice

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Ved lørdagens løb på Bornholms Brand Park gjorde Wonderful Ice karrierens sidste start, og skal nu være følhoppe.

Efter 115 starter blev lørdagens start på Bornholms Brand Park den sidste for Wonderful Ice. Det oplyser Stutteri Ice på Facebook.

Hoppen har nu stoppet karrieren, der bød på seks sejre, 18 anden- og 18 tredjepladser og 216.834 kroner i indkørte præmier.

Earthquake-datteren har blandt andet været i træning hos Flemming Jensen i Aalborg, hvor hun satte rekord 1.13,3a på Åby.

De seneste år har Karsten og Anja Sonne stået for pasning og den daglige træning af den snart 11-årige hoppe.

Nu venter en karriere som følhoppe på stedet, hvor det hele startede for 10 år siden. Nemlig på Stutteri Ice i Vestermarie i Rønne.

Første partner i avlen

Wonderful Ice skal bedækkes næste år, og den første partner i avlen er næsten fundet. Det bliver formentlig Great Challenger.

Med sin præmiesum er hoppen den fjerdemest vindende på Stutteri Ice efter Cuba Libre Ice, Delicious Ice og Elmo Ice.

Foto – Privatfoto

[useful_banner_manager banners=12 count=1]

SENESTE NYHEDER
1. oktober 2020

Charisma udbydes

Charisma (S) sælges eller byttes med unghest eller starthest. Hun har en særdeles interessant stamtavle, med Prodigious og Malabar Man,…
30. september 2020

Aalborg fine sportslige præstationer

Dagens løb på Racing Arena Aalborg er nu afviklet, og der blev onsdag aften fremvist fine sportslige præstationer. Dagens indledende løb gav…
30. september 2020

Europaderbyet – Ecurie D fik spor fem

Den 16 oktober afvikles Europaderbyet på Vincennes. Her er danskregistreret Ecurie D på startlisten og den 4-årige Infinitif-søn har fået…
30. september 2020

Empires lillesøster kæmper om 100.000

Svenskregistrerede Hill’s Angel ejes i dag af Panamera Racing i fællesskab med Rene Egebro. Hill’s Angel, der er lillesøster til…
SAMARBEJDSPARTNERE