22. august 2026

Sidste start for Wonderful Ice

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Ved lørdagens løb på Bornholms Brand Park gjorde Wonderful Ice karrierens sidste start, og skal nu være følhoppe.

Efter 115 starter blev lørdagens start på Bornholms Brand Park den sidste for Wonderful Ice. Det oplyser Stutteri Ice på Facebook.

Hoppen har nu stoppet karrieren, der bød på seks sejre, 18 anden- og 18 tredjepladser og 216.834 kroner i indkørte præmier.

Earthquake-datteren har blandt andet været i træning hos Flemming Jensen i Aalborg, hvor hun satte rekord 1.13,3a på Åby.

De seneste år har Karsten og Anja Sonne stået for pasning og den daglige træning af den snart 11-årige hoppe.

Nu venter en karriere som følhoppe på stedet, hvor det hele startede for 10 år siden. Nemlig på Stutteri Ice i Vestermarie i Rønne.

Første partner i avlen

Wonderful Ice skal bedækkes næste år, og den første partner i avlen er næsten fundet. Det bliver formentlig Great Challenger.

Med sin præmiesum er hoppen den fjerdemest vindende på Stutteri Ice efter Cuba Libre Ice, Delicious Ice og Elmo Ice.

Foto – Privatfoto

[useful_banner_manager banners=12 count=1]

SENESTE NYHEDER
20. oktober 2020

Kurt M Hansen – I klare vendinger

Kurt M. Hansen solgte i weekenden på Aalborg auktionen hoppen Hut Li Hut, der er efter Stutteri Menhammar opdrættede Quid…
20. oktober 2020

Derbydeltager trods toptillæg

Den tidligere derbydeltager Blachman var en blandt tre vindere, da Racing Arena Aalborg lukkede med tre løb i anden del…
19. oktober 2020

Peter og Kristine indledte i Aalborg

Morten Friis-trænede Affect (One To Many) havde ikke startet siden januar 2019, men det var ikke til at se i dag. Den Menhammar-opdrættet…
SAMARBEJDSPARTNERE