16. august 2026

Sen ankomst kostede EM-deltagelse

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Onsdagens EM for hopper havde 12 heste på startlisten, men en fjerdedel af hestene kom ikke start i løbet.

Willow Pride blev slettet på grund af en halsinfektion, men sygdom var ikke tilfældet for Kate Baldwin og Namanga Bo.

Romme-træneren Sybille Tinter ankom for sent til banen med Kate Baldwin og Namanga Bo, og det kostede EM-deltagelse.

Hestene skulle være ankommet til banen senest klokken 16.00, men Sybille Tinter indfandt sig først på banen klokken 17.35.

Paragraf 5 i antidopingreglementet i Sverige foreskriver, at “heste, der ikke er ankommet til overvågningsstallen senest på det tidspunkt, der er bestemt af ST (Svensk Travsport), kan være forbudt af ST at deltage i løbet”.

Hestenes træner Sybille Tinter var dog ikke enig i, at hestene skulle udgå af løbet.

– Jeg gjorde det ikke med vilje og fik også støtte fra andre trænere på staldterrænet. Jeg har begået en fejl og burde have en straf. Men at hestene ikke må starte er en skandale, fortalte Sybille Tinter til Sportexpressen.

Svensk Travsport kunne have besluttet, at lade hestene i løbet, hvis det var en gyldig årsag til det sene fremmøde, som f.eks. trafikuheld eller lignende, men det var ikke tilfældet hos Romme-træneren.

1982-fødte Sybille Tinter havde kun de to heste med til Solvalla, og måtte dermed tage hjem med uforrettet sag.

Der er 16 heste på Tinters træningsliste. Den næste start i Sverige foregår på tirsdag i det svenske derbyprøver med Climber.

Foto af Ylva Welen

SENESTE NYHEDER
4. juni 2020

Ny følhoppe til salgsmenuen

Salgsmenuen kan sige velkommen til en ny følhoppe i form af svenske Ædla Rico (Zerberus). Hun er frisk i bentøjet…
3. juni 2020

Lønborg og Jørgensen i top

To kuske toppede ved dagens løb i Aarhus. Birger Jørgensen og Michael Lønborg vandt begge to af onsdagens væddeløb på…
3. juni 2020

Fin debutvinder fra Peter Rudbeck

Fromajacktoaking (Muscles Yankee) var et hoved højere end konkurrenterne i dagens indledende løb på Jydsk Væddeløbsbane. Her gik den debuterende vallak…
3. juni 2020

Et juni ønske fra formanden

Fra Foreningen af Danske Travamatører, har Travet.dk modtaget følgende skrivelse. Jeg kunne ikke skrive nyheds opdatering i overskriften, da der…
3. juni 2020

Interessant nyerhvervelse til Morten Juul

På vores rundgang i staldene på Skive-Trav kunne Morten Juul fortælle, at stalden havde modtaget den tyske hingst Hunter Dragon (Love You). Der…
SAMARBEJDSPARTNERE