24. august 2026

Sen ankomst kostede EM-deltagelse

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Onsdagens EM for hopper havde 12 heste på startlisten, men en fjerdedel af hestene kom ikke start i løbet.

Willow Pride blev slettet på grund af en halsinfektion, men sygdom var ikke tilfældet for Kate Baldwin og Namanga Bo.

Romme-træneren Sybille Tinter ankom for sent til banen med Kate Baldwin og Namanga Bo, og det kostede EM-deltagelse.

Hestene skulle være ankommet til banen senest klokken 16.00, men Sybille Tinter indfandt sig først på banen klokken 17.35.

Paragraf 5 i antidopingreglementet i Sverige foreskriver, at “heste, der ikke er ankommet til overvågningsstallen senest på det tidspunkt, der er bestemt af ST (Svensk Travsport), kan være forbudt af ST at deltage i løbet”.

Hestenes træner Sybille Tinter var dog ikke enig i, at hestene skulle udgå af løbet.

– Jeg gjorde det ikke med vilje og fik også støtte fra andre trænere på staldterrænet. Jeg har begået en fejl og burde have en straf. Men at hestene ikke må starte er en skandale, fortalte Sybille Tinter til Sportexpressen.

Svensk Travsport kunne have besluttet, at lade hestene i løbet, hvis det var en gyldig årsag til det sene fremmøde, som f.eks. trafikuheld eller lignende, men det var ikke tilfældet hos Romme-træneren.

1982-fødte Sybille Tinter havde kun de to heste med til Solvalla, og måtte dermed tage hjem med uforrettet sag.

Der er 16 heste på Tinters træningsliste. Den næste start i Sverige foregår på tirsdag i det svenske derbyprøver med Climber.

Foto af Ylva Welen

SENESTE NYHEDER
3. oktober 2020

Skulle der have været omstart?

Fast Track var efter Sprintermesteren i stalden for at hente reaktioner fra de aktive. Aalborg-træner Flemming Jensen var en af…
3. oktober 2020

Første sejr i karrieren til Malthe

Det vrimler med dygtige unge mennesker i dansk travsport, men også udenfor landets grænser gør de unge mennesker det fremragende.…
3. oktober 2020

Travet.dk på virksomhedsbesøg

Travet.dk har siden 2014 besøgt en lang række trænere, amatører og opdrættere. I dag tager vi en dag ud af…
SAMARBEJDSPARTNERE