15. august 2026

Sen ankomst kostede EM-deltagelse

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Onsdagens EM for hopper havde 12 heste på startlisten, men en fjerdedel af hestene kom ikke start i løbet.

Willow Pride blev slettet på grund af en halsinfektion, men sygdom var ikke tilfældet for Kate Baldwin og Namanga Bo.

Romme-træneren Sybille Tinter ankom for sent til banen med Kate Baldwin og Namanga Bo, og det kostede EM-deltagelse.

Hestene skulle være ankommet til banen senest klokken 16.00, men Sybille Tinter indfandt sig først på banen klokken 17.35.

Paragraf 5 i antidopingreglementet i Sverige foreskriver, at “heste, der ikke er ankommet til overvågningsstallen senest på det tidspunkt, der er bestemt af ST (Svensk Travsport), kan være forbudt af ST at deltage i løbet”.

Hestenes træner Sybille Tinter var dog ikke enig i, at hestene skulle udgå af løbet.

– Jeg gjorde det ikke med vilje og fik også støtte fra andre trænere på staldterrænet. Jeg har begået en fejl og burde have en straf. Men at hestene ikke må starte er en skandale, fortalte Sybille Tinter til Sportexpressen.

Svensk Travsport kunne have besluttet, at lade hestene i løbet, hvis det var en gyldig årsag til det sene fremmøde, som f.eks. trafikuheld eller lignende, men det var ikke tilfældet hos Romme-træneren.

1982-fødte Sybille Tinter havde kun de to heste med til Solvalla, og måtte dermed tage hjem med uforrettet sag.

Der er 16 heste på Tinters træningsliste. Den næste start i Sverige foregår på tirsdag i det svenske derbyprøver med Climber.

Foto af Ylva Welen

SENESTE NYHEDER
3M1A2411
14. august 2026

Moulin Rouge Cash til Knud Mønster

Moulin Rouge Cash til Knud Mønster Et nyt kapitel i en karriere bygget på tålmodighed og resultater Den jyske travtræner…
BCO.00263634 8bcf 419d 9e50 824db5c9c2c2 800x600 1
14. august 2026

Kort Nyt – Vi samler op

Kort Nyt – Vi samler op Travet.dk giver dig her et samlet overblik over dagens nyheder fra både ind- og…
Copilot 20260613 195436 800x600 1
14. august 2026

Dommerrapport – Aalborg

Dommerrapport – Aalborg Hvorfor bringer Travet.dk en dommerrapport? Travet.dk bringer en dommerrapport for at give læserne et indblik i, hvordan…
895A8748
13. august 2026

Sådan gik det i Aalborg

Sådan gik det i Aalborg Travet.dk giver et tilbageblik på onsdagens otte løb med referater, billeder samt løbsrepriser. Der blev…
djuse 2 e1643192813546
13. august 2026

Hustle Rain klar til USA

Hustle Rain klar til USA Hustle Rain klar til USA – ude af karantæne og i fuld træning hos Åke…
SAMARBEJDSPARTNERE