25. august 2026

Sen ankomst kostede EM-deltagelse

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Onsdagens EM for hopper havde 12 heste på startlisten, men en fjerdedel af hestene kom ikke start i løbet.

Willow Pride blev slettet på grund af en halsinfektion, men sygdom var ikke tilfældet for Kate Baldwin og Namanga Bo.

Romme-træneren Sybille Tinter ankom for sent til banen med Kate Baldwin og Namanga Bo, og det kostede EM-deltagelse.

Hestene skulle være ankommet til banen senest klokken 16.00, men Sybille Tinter indfandt sig først på banen klokken 17.35.

Paragraf 5 i antidopingreglementet i Sverige foreskriver, at “heste, der ikke er ankommet til overvågningsstallen senest på det tidspunkt, der er bestemt af ST (Svensk Travsport), kan være forbudt af ST at deltage i løbet”.

Hestenes træner Sybille Tinter var dog ikke enig i, at hestene skulle udgå af løbet.

– Jeg gjorde det ikke med vilje og fik også støtte fra andre trænere på staldterrænet. Jeg har begået en fejl og burde have en straf. Men at hestene ikke må starte er en skandale, fortalte Sybille Tinter til Sportexpressen.

Svensk Travsport kunne have besluttet, at lade hestene i løbet, hvis det var en gyldig årsag til det sene fremmøde, som f.eks. trafikuheld eller lignende, men det var ikke tilfældet hos Romme-træneren.

1982-fødte Sybille Tinter havde kun de to heste med til Solvalla, og måtte dermed tage hjem med uforrettet sag.

Der er 16 heste på Tinters træningsliste. Den næste start i Sverige foregår på tirsdag i det svenske derbyprøver med Climber.

Foto af Ylva Welen

SENESTE NYHEDER
GENERALEN S2 4868
2. maj 2026

Generalen i debut for Ladegaard

Generalen i debut for Ladegaard I morgen træder Generalen for første gang ind på banen under træner Magnus Ladegaards vinger.…
2. maj 2026

Tre danske sejre i USA

Tre danske sejre i USA Fredag blev en bemærkelsesværdig dag for dansk travsport i USA, hvor hele tre danskfødte eller…
LYON 2 1
2. maj 2026

Stortalent i sæsondebut

Stortalent i sæsondebut: Lyon tilbage på banen – og historien om familien Rasmussen Lyon vender i dag tilbage til løbsbanen,…
jvb 696x522 1
2. maj 2026

Optakt til Aarhus

Optakt til Aarhus Jydsk Væddeløbsbane står for lørdagens løb i Danmark, når banen afvikles aftenløb med start klokken 17.00. Der…
SAMARBEJDSPARTNERE