Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Så gælder det derbyprøverne

Så gælder det derbyprøverne

Det er i aften, at de 24 derbyfinalister skal findes, når de årlige derbyprøver køres på Charlottenlund Travbane.

Efter derbyprøverne bliver der også trukket lod om sporene til de to derbies, så man kan startlisten efter løbsdagen på banen.

LUST FOR LIFE S2 1380 719x480 1

Derbyprøverne

Der bliver afvikles fem kvalifikationsløb til Dansk Trav Derby. Det betyder, at det er de to bedsplacerede heste fra hvert af prøverne samt de to højstseedede tredjeheste, der sikrer sig startret i derbyet.

Paul Hagoort-trænede Lust For Life bliver storfavorit i det første kvalifikationsløb. Med Robin Bakker udelukket, så bliver det svenske Mats E. Djuse, der skal køre den danskejede hoppe.

I det andet kvalifikationsløb ligger favoritrollen i det svenske. Hos Johan Untersteiner-trænede Lazy Dust, der for et par måned siden vandt Jydsk 4-årings Grand Prix. Det er Peter Untersteiner, der kører.

Peter Rudbeck-trænede Lonesomerider har også en gylden mulighed for at sikre sig avancement. Jan Dahlgaard sidder atter bag Power-sønnen, der kan sikre Skive-revisoren en ny derbystart.

I Skive håber Jan Friis også for derbykvalifikation for egentrænede Lee Marvin i det fjerde kvalifikationsløb. Birger Jørgensen har atter fået chancen bag hesten, der var anden i Jydsk 4-årings Grand Prix.

Det sidste kvalifikationsløb har en norsk forhåndsfavorit. Det er Kristian Malmin-trænede Look Like Gaagaa, som Eirik Høitomt skal forsøge at kvalificere til løbet om “Det blå bånd”.

LIPA WEE S2 1214 719x480 1

Hoppe Derbyprøverne

Hopperne skal ud i fire kvalifikationsløb for at finde de 12 deltagere, der skal dyste i Dansk Hoppe Derby. Det betyder, at det er de tre bedste fra hvert kvalifikationsløb, der sikrer sig startret til Hoppe Derbyet.

Steen Juul-trænede Love Caviar bliver favorit i det første kvalifikationsløb. Patrick Larsen har fået opgaven i sulkyen bag hoppen, der i forrige måned var anden til Lipa Wee i Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix.

I det andet kvalifikations løb kan netop Lipa Wee ikke undgå favoritrollen. Med tre sejre i fire starter i år kommer Jørn Nørlem-trænede Lipa Wee til start med sin faste kusk Casper M. Nielsen i sulkyen.

Johan Untersteiner har også mulighed for at få deltager med i Dansk Hoppe Derby, når Peter Untersteiner sidder bag Lets Go Ostedantik, der forrige år vandt Dansk Opdrætningsløb.

Det er Henrik Lønborg-trænede Late Night, som er forhåndsfavorit i det sidste kvalifikationsløb for hopperne. Flemming Jensen sidder bag hesten, der sidste år var anden i Dansk Hoppe Kriterium.

DERBY LODTR KNING 2024 D2I4425 727x480 1

Sporlodtrækning

Efter sidste løb er afviklet på Lunden bliver der trukket lod om startsporene til de to derbies, således man kender startlisterne i aften. Det sker ved følgende fremgangsmåde:

  1. Mellem vinderne af kvalifikationsløb for samme kategori foretages lodtrækning om rækkefølgen i hvilken startspor vælges
  2. Derefter trækkes der lod mellem de som nr. 2 placerede heste om rækkefølgen i hvilken startspor vælges osv.
  3. Såfremt en repræsentant ikke er til stede eller har oplyst ønske om startspor, tildeles hesten det laveste ledige startnummer
  4. Når en repræsentant har afgivet/valgt sit startspor, kan dette ikke ændres

Det er Lust For Life og Lipa Wee, der topper pointberegningen, også hos hopperne, mens det er Lazy Dust og Lee Marvin, som følger efter de to første heste.

Se startlisterne til derbyprøverne samt pointberegningen her.

Fotos af

Burt Seeger

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads