14. august 2026

Pressemeddelelse, Det Danske Travselskab – Ny daglig leder på Charlottenlund Travbane

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Pr. 24. september bliver Ulla Fischer Nielsen ny daglig leder på Charlottenlund Travbane lyder det i en orientering fra bestyrelsen i Det Danske Travselskab.   

Pressemeddelelse, Det Danske Travselskab

Efter en Derbyweekend, der målt på tilskuere, spil og sportslige præstationer overgik, hvad der set på Lunden i mange år, vil bestyrelsen i den kommende tid intensivere sit arbejde med udvikling og analyse af scenarier, der kan fremtidssikre økonomien i selskabet. For at dette kan lade sig gøre, er der behov for at fastholde solid styring af og overblik i selskabets daglige drift.

Derfor er det glædeligt, at Ulla Fischer Nielsen har tilbudt at forestå den daglige ledelse i DTS, fra d. 24. september i år og frem til, at bestyrelsen næste år forventer at være klar til at ansætte en direktør. Udover at forestå den daglige ledelse i DTS fortsætter Ulla Fischer Nielsen i selskabets bestyrelse.

Ændringen i den daglige ledelse sker nu, fordi Klaus Koch har meddelt bestyrelsen, at han ikke ønsker at fortsætte som daglig leder i DTS, men foretrækker en løsere tilknytning, hvor han hovedsageligt vil virke som konsulent i forbindelse med eksekvering af større løbsdage og events.

Klaus Koch fratræder den 23. sept. d.å., og bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at takke for det omfattende arbejde, Klaus Koch har udført siden, han blev tilknyttet DTS som daglig leder. Klaus Kochs indsats betyder blandt andet, at selskabet på løbsdage nu kan servicere sine gæster langt bedre end tidligere.

SENESTE NYHEDER
3. juli 2020

Hvornår skal man stoppe

Travet.dk har gennem to år haft et fint og konstruktivt samarbejde med det norske travmedie Trav365.no. En aftale, der har…
3. juli 2020

Disse udbydes netop nu

En oversigt over de udbudte heste netop nu. Der udbydes 15 heste, udstyr og et par ponyer. Se hele dagens…
3. juli 2020

Morten starter nyerhvervelsen

Der er flere interessante heste til start i eftermiddagens løb på Fyens Væddeløbsbane. En af disse er Morten Juuls nyerhvervelse…
2. juli 2020

Entilfrasimoni udbydes

Søger du en startklar væddeløber, så er 4-årige Entilfrasimoni (San Pellegrino) et kig værd. Hesten er lige til at starte,…
SAMARBEJDSPARTNERE