16. august 2026

Pressemeddelelse, Det Danske Travselskab – Ny daglig leder på Charlottenlund Travbane

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Pr. 24. september bliver Ulla Fischer Nielsen ny daglig leder på Charlottenlund Travbane lyder det i en orientering fra bestyrelsen i Det Danske Travselskab.   

Pressemeddelelse, Det Danske Travselskab

Efter en Derbyweekend, der målt på tilskuere, spil og sportslige præstationer overgik, hvad der set på Lunden i mange år, vil bestyrelsen i den kommende tid intensivere sit arbejde med udvikling og analyse af scenarier, der kan fremtidssikre økonomien i selskabet. For at dette kan lade sig gøre, er der behov for at fastholde solid styring af og overblik i selskabets daglige drift.

Derfor er det glædeligt, at Ulla Fischer Nielsen har tilbudt at forestå den daglige ledelse i DTS, fra d. 24. september i år og frem til, at bestyrelsen næste år forventer at være klar til at ansætte en direktør. Udover at forestå den daglige ledelse i DTS fortsætter Ulla Fischer Nielsen i selskabets bestyrelse.

Ændringen i den daglige ledelse sker nu, fordi Klaus Koch har meddelt bestyrelsen, at han ikke ønsker at fortsætte som daglig leder i DTS, men foretrækker en løsere tilknytning, hvor han hovedsageligt vil virke som konsulent i forbindelse med eksekvering af større løbsdage og events.

Klaus Koch fratræder den 23. sept. d.å., og bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at takke for det omfattende arbejde, Klaus Koch har udført siden, han blev tilknyttet DTS som daglig leder. Klaus Kochs indsats betyder blandt andet, at selskabet på løbsdage nu kan servicere sine gæster langt bedre end tidligere.

SENESTE NYHEDER
15. august 2020

Ny hest til Skive-amatør

Skive-amatøren Mads P. Dyhrberg har investeret i ny hest. Mads P. Dyhrberg tog i går turen til Fyn for at…
15. august 2020

Amatørdag på Fyn

Med start kl. 10.00 afvikles der i dag amatørdag på Fyens Væddeløbsbane. Her afvikles et program med seks løb. Hjemmebanens…
14. august 2020

Stor dag for oppasser

Jens de Rosche nærmer sig 20 år som staldmand hos Steen Juul, og hjemturen fra Charlottenlund Travbane gik uden tvivl…
14. august 2020

24 deltagere klar til de to derbies

Efter fredagens derbyprøver på Charlottenlund Travbane er 24 heste til klar til de to derbies, der afvikles henholdsvis den sidste…
SAMARBEJDSPARTNERE