25. august 2026

Pressemeddelelse, Det Danske Travselskab – Ny daglig leder på Charlottenlund Travbane

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Pr. 24. september bliver Ulla Fischer Nielsen ny daglig leder på Charlottenlund Travbane lyder det i en orientering fra bestyrelsen i Det Danske Travselskab.   

Pressemeddelelse, Det Danske Travselskab

Efter en Derbyweekend, der målt på tilskuere, spil og sportslige præstationer overgik, hvad der set på Lunden i mange år, vil bestyrelsen i den kommende tid intensivere sit arbejde med udvikling og analyse af scenarier, der kan fremtidssikre økonomien i selskabet. For at dette kan lade sig gøre, er der behov for at fastholde solid styring af og overblik i selskabets daglige drift.

Derfor er det glædeligt, at Ulla Fischer Nielsen har tilbudt at forestå den daglige ledelse i DTS, fra d. 24. september i år og frem til, at bestyrelsen næste år forventer at være klar til at ansætte en direktør. Udover at forestå den daglige ledelse i DTS fortsætter Ulla Fischer Nielsen i selskabets bestyrelse.

Ændringen i den daglige ledelse sker nu, fordi Klaus Koch har meddelt bestyrelsen, at han ikke ønsker at fortsætte som daglig leder i DTS, men foretrækker en løsere tilknytning, hvor han hovedsageligt vil virke som konsulent i forbindelse med eksekvering af større løbsdage og events.

Klaus Koch fratræder den 23. sept. d.å., og bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at takke for det omfattende arbejde, Klaus Koch har udført siden, han blev tilknyttet DTS som daglig leder. Klaus Kochs indsats betyder blandt andet, at selskabet på løbsdage nu kan servicere sine gæster langt bedre end tidligere.

SENESTE NYHEDER
27. januar 2021

Masiol ApS med update

I oktober måned valgte Masiol ApS at skifte flere af staldens heste til henholdsvis Flemming Jensen og Bo Westergaard. I…
26. januar 2021

Preben Munch – Skadet hjem fra Frankrig

I dag har sportssekretariatet offentliggjort startlisterne til Racing Arena Aalborg, og her fremgår talentfulde Taste Of Diamonds, der i oktober…
UNSTOPPABLE S2 0275
26. januar 2021

Sejrsmaskinen til Jægersro

Efter en stærk sæsonindledning, som resulterede i sejr på Charlottenlund Travbane, tager Morten Juul i morgen turen til Jægersro med tyske Unstoppable…
3M1A6889
26. januar 2021

Slide So Easy mod Jægersro

Thomas Clemmensen fra kredsen omkring den flerdobbelte millionær Slide So Easy oplyser, at den næste opgave er fundet. Det bliver endnu…
SAMARBEJDSPARTNERE