27. august 2026

Pressemeddelelse, Det Danske Travselskab – Ny daglig leder på Charlottenlund Travbane

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Pr. 24. september bliver Ulla Fischer Nielsen ny daglig leder på Charlottenlund Travbane lyder det i en orientering fra bestyrelsen i Det Danske Travselskab.   

Pressemeddelelse, Det Danske Travselskab

Efter en Derbyweekend, der målt på tilskuere, spil og sportslige præstationer overgik, hvad der set på Lunden i mange år, vil bestyrelsen i den kommende tid intensivere sit arbejde med udvikling og analyse af scenarier, der kan fremtidssikre økonomien i selskabet. For at dette kan lade sig gøre, er der behov for at fastholde solid styring af og overblik i selskabets daglige drift.

Derfor er det glædeligt, at Ulla Fischer Nielsen har tilbudt at forestå den daglige ledelse i DTS, fra d. 24. september i år og frem til, at bestyrelsen næste år forventer at være klar til at ansætte en direktør. Udover at forestå den daglige ledelse i DTS fortsætter Ulla Fischer Nielsen i selskabets bestyrelse.

Ændringen i den daglige ledelse sker nu, fordi Klaus Koch har meddelt bestyrelsen, at han ikke ønsker at fortsætte som daglig leder i DTS, men foretrækker en løsere tilknytning, hvor han hovedsageligt vil virke som konsulent i forbindelse med eksekvering af større løbsdage og events.

Klaus Koch fratræder den 23. sept. d.å., og bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at takke for det omfattende arbejde, Klaus Koch har udført siden, han blev tilknyttet DTS som daglig leder. Klaus Kochs indsats betyder blandt andet, at selskabet på løbsdage nu kan servicere sine gæster langt bedre end tidligere.

SENESTE NYHEDER
Chandon 180827
5. marts 2021

Nyt fra Sport & Udvikling

Så er der udarbejdet propositioner for april måned og netop i denne måned begynder sæsonen for alvor, når flere større…
SteenJuul 9527 180518
5. marts 2021

Kommentarer til i dag

Travet.dk har forsøgt at samle dagens kommentarer til Fyens Væddeløbsbane.
5. marts 2021

Sport & Udvikling fortæller

Grundet det nye forsamlingsforbud på 25 personer for udendørs idræt, er det dermed glædeligvis muligt at lave Sportsdage, hvor amatørerne…
5. marts 2021

To danske trænere søger heste

Travet.dk oplever i denne uge en klar stigning i henvendelserne fra de danske travtrænere. I går kunne vi melde ud, og…
SAMARBEJDSPARTNERE