23. august 2026

Pressemeddelelse, Det Danske Travselskab – Ny daglig leder på Charlottenlund Travbane

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Pr. 24. september bliver Ulla Fischer Nielsen ny daglig leder på Charlottenlund Travbane lyder det i en orientering fra bestyrelsen i Det Danske Travselskab.   

Pressemeddelelse, Det Danske Travselskab

Efter en Derbyweekend, der målt på tilskuere, spil og sportslige præstationer overgik, hvad der set på Lunden i mange år, vil bestyrelsen i den kommende tid intensivere sit arbejde med udvikling og analyse af scenarier, der kan fremtidssikre økonomien i selskabet. For at dette kan lade sig gøre, er der behov for at fastholde solid styring af og overblik i selskabets daglige drift.

Derfor er det glædeligt, at Ulla Fischer Nielsen har tilbudt at forestå den daglige ledelse i DTS, fra d. 24. september i år og frem til, at bestyrelsen næste år forventer at være klar til at ansætte en direktør. Udover at forestå den daglige ledelse i DTS fortsætter Ulla Fischer Nielsen i selskabets bestyrelse.

Ændringen i den daglige ledelse sker nu, fordi Klaus Koch har meddelt bestyrelsen, at han ikke ønsker at fortsætte som daglig leder i DTS, men foretrækker en løsere tilknytning, hvor han hovedsageligt vil virke som konsulent i forbindelse med eksekvering af større løbsdage og events.

Klaus Koch fratræder den 23. sept. d.å., og bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at takke for det omfattende arbejde, Klaus Koch har udført siden, han blev tilknyttet DTS som daglig leder. Klaus Kochs indsats betyder blandt andet, at selskabet på løbsdage nu kan servicere sine gæster langt bedre end tidligere.

SENESTE NYHEDER
dobby2 1
19. april 2026

Dobby solgt

Keld Gregersen – Dobby solgt Vi kunne i går udbyde den 4-årige Dobby til salg. I dag meddeler Kjeld Gregersen…
LuckyMom 0554 260419 1
19. april 2026

Sådan gik det på Lunden

Sådan gik det på Lunden Steen Juul hentede tre trænersejre, mens Patrick Larsen blev dagsbedst med to personlige sejre på…
MonarkLund 1785
19. april 2026

Fin debutvinder fra familien Haagensen

Fin debutvinder fra familien Haagensen Dagens første vinder på Charlottenlund Travbane kom fra familien Haagensen, hvor samarbejdet mellem far og…
SAMARBEJDSPARTNERE