25. august 2026

Optakt til Bornholm

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Bornholms Brand Park er den ene af to danske baner, der afvikler løb i det danske i dag.

Løbene på Bornholm starter kl. 12.30, og der afvikles i alt 10 løb på banen i Almindingen.

Det er 3-åringerne, der har dagens hovedløb på Bornholm. Det sker, når seks heste kommer til start i 3-årsmesterskabet.

Lidt usædvanligt kommer tre heste til start i løbet, som ikke er i træning i det bornholmske til daglig.

Anders F. Jensen starter Leaveitto B P Hegn, mens de to halvbrødre Ulrik Christoffersen og Bjarke Haagensen skulle være på plads med Le Pen og Litchi Green. Sidstnævnte er dog udgået.

I banens officielle program er det Leaveitto B P Hegn vindertippet for Anders F. Jensen, der også starter Keep Winning og Handsome Henry W A.

Rene Jonassen Bornholms Brand Park 14 juni 2023 Fotograf Torben Ager Travfoto Bornholm TKA 7548

Jonassen også på plads

Det er ikke kun Anders F. Jensen, der er på plads på Bornholm. René Jonassen tager også turen, men kun for at gæstekøre.

Lunden-træneren indleder med Lodvig Baunely, hvorefter det gælder Shadow Brodde for René Jonassen.

I 3-årsmesterskabet skal “Jonas” køre Laurits Baunely, mens den fjerde køretur er med Blackbird S.

De sidste to køreture for René Jonassen er med Kometen Baunely og endelig med April Hydrup.

Cerosso med Mads Petersen 19 juni 2024 Fotograf Torben Ager Travfoto Bornholm TKA 2665

Mads Petersen mod nyt championat

Inden løbsdagen har Mads Petersen vundet flest løb af alle på Bornholms Brand Park i år. Det er blevet til 22 sejre i 103 starter.

Den bornholmske amatørkusk er også til start til middag, og det er med flere gode køreture i vente for bornholmeren.

Noget usædvanligt er Mads Petersen ikke vindertippet i nogle af løbene, men er dog i tipsrammen i nogle af løbene.

De bedste chancer for den bornholmske amatørkusk er med de to Stefan Lind-Holm-trænede Cerosso og Hejdi Hovmand.

Spil

Travet.dk tipper

Der er både et V5-spil og et V4-spil på programmet på Bornholms Brand Park i dag, og vi tipper til begge spilformer.

V5-forslag (320 kr.)
1. afd.: 4-6
2. afd.: 1-2-3-6-7
3. afd.: 2-3-6-7
4. afd.: 4-5
5. afd.: 1-2-6-10

V4-forslag (128 kr.)
1. afd.: 2-3-6-7
2. afd.: 4-5
3. afd.: 1-2-6-10
4. afd.: 4-5

Man kan læse dagens program lige her.

Fotos af

Niels Davernum

Torben Ager

Gorm Foto

SENESTE NYHEDER
536280062 3514771185321217 2636278761403932519 n 1
24. maj 2020

Dansk sejr i Norge

Herman R. Tvedt kunne søndag køre danskregistrerede og danskopdrættede Estelle Trøjborg (Great Challenger) til sejr på Sørlandets Travpark. Estelle Trøjborg…
24. maj 2020

Så var der gevinst igen!

Flot V5 gevinst i Århus til Spillehjørnet løst af tipsekspert Jesper Nielsen. Så skete det igen. Vi vandt en pæn…
24. maj 2020

Herlig sport i Aarhus

Bo Westergaard indledte dagens løbsdag på Jydsk Væddeløbsbane bedst. Aalborg-træneren indledte ved at vinde dagens første to løb med henholdsvis…
Skaermbillede 2024 01 18 195714
24. maj 2020

Disse starter i Elitloppet

De sidste tre invitationer blev i dag givet ud til årets udgave af Elitloppet. Det giver følgende 16 heste, der…
SAMARBEJDSPARTNERE