Optakt til Aarhus
Optakt til Aarhus
Jydsk Væddeløbsbane byder inden for til en kombi-løbsdag i eftermiddag med fem travløb og to galopløb.
Det er travhestene, der indleder i Aarhus, hvor løbene igangsættes klokken 14.00.

Årets første til Daniel Autriche?
Forrige år blev det til fire sejre for svenskfødte Daniel Autriche, mens den sidste år skar målstregen ved tre lejligheder.
Det er indtil videre blevet til fem starter i år for den otteårige hest, der har en andenplads i Aalborg som det bedste resultat.
Ejeren og træneren Rolf Jørgensen sidder atter bag sin egen hest, der har fået spor 12 over 2300 meter auto.
Daniel Autriche er tippet som vinder i banens officielle program, og kan meget vel tage karrierens 22. sejr.

Lønborg-lørdag i Aarhus?
Heidi Vægter Lønborg har fået en god køretur med Morten Melin-trænede Lingonris i det indledende løb på Jydsk Væddeløbsbane.
Den femårige hoppe vandt en enkelt gang sidste år på Lunden, og kommer nu tilbage til løbene efter en længere pause.
Senere på løbsdagen er det Henrik Lønborg-trænede Summerparty, der er favorit for svigerdatteren Christina Lønborg.
Hesten sæsondebuterede med en tredjeplads i Aalborg for et par uger siden, mens det blev til fire sejre sidste år.

Travet.dk tipper
Med blot fem løb på programmet, er der kun et enkelt stregspil i Aarhus. Det er et V4-spil, der starter i det indledende løb.
V4-forslag
1. afd.: 5-8-10-14-15
2. afd.: 1-4-9-12
3. afd.: 1-3-4-7-8-9
4. afd.: 6-7-8
Pris: 720 kroner
I baneprogrammet er der mulighed for at finde yderligere oplysninger om de startende heste. Et program, der findes her.
Fotos af Ole Hindby, Burt Seeger, Hesselborg Foto & Gorm Foto














